Hvad er tilskud og offentlige ydelser?
Tilskud er penge, staten eller kommunen betaler til dig, fordi du opfylder bestemte betingelser — du er pensionist, har børn, har lav indkomst, studerer eller har en funktionsnedsættelse. Til forskel fra fradrag, der sænker din skat, er tilskud en direkte udbetaling eller dækning af en udgift. Mange tilskud kræver, at du selv søger, og det er præcis dér, pengene går tabt: ikke fordi du ikke har ret til dem, men fordi ingen fortæller dig, at de findes.
De store kategorier
Bolig: Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) hjælper lejere, andelshavere og ejere med huslejen eller boligudgifterne. Beløbet afhænger af indkomst, husleje og husstandens størrelse. Pensionister kan desuden få varmetillæg til varmeregningen.
Børn og familie: Alle forældre får børne- og ungeydelse. Enlige forsørgere kan oven i det få ordinært og ekstra børnetilskud, økonomisk friplads og højere boligstøtte. Børn med kun én forælder udløser særligt børnetilskud.
Pension: Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Oveni kan du have ret til ældrecheck, helbredstillæg til medicin og tandlæge, varmetillæg og personligt tillæg. Alt afhænger af din indkomst og din personlige tillægsprocent.
Uddannelse: SU er det mest kendte, men studerende med funktionsnedsættelse kan få handicaptillæg, og studerende med børn kan få forsørgertillæg. Boligstøtte til studerende er også en ydelse, mange overser.
Sundhed og handicap: Medicintilskud, helbredstillæg, støtte til hjælpemidler og merudgifter ved handicap. Flere af disse kræver ansøgning og lægelig dokumentation.
Hvorfor søger folk ikke?
De fleste kender folkepensionen og børnechecken, men de færre kendte ydelser — ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg, friplads, særligt børnetilskud — kræver, at man ved, de eksisterer, og at man søger dem. Det offentlige sender sjældent besked om, hvad du kan have ret til. Resultatet er, at milliarder i tilskud hvert år ikke bliver udbetalt, simpelthen fordi ingen har søgt.