Tilskud til fodterapi: Diabetes, nedgroede tånegle og gigt
Regionen giver 50 % tilskud til fodterapi ved diabetes og svær gigt og 40 % ved nedgroede tånegle og arvæv efter strålebehandling.
Verificeret med officielle 2026-satser · minetilskud.dk
Har du diabetes og derfor brug for fodbehandling, har du symptomgivende nedgroede tånegle, eller har du en af få andre bestemte diagnoser, kan du få tilskud til fodterapi fra regionen. Ved diabetes, svær leddegigt og svær psoriasisgigt dækker tilskuddet 50 procent af overenskomstens takst. Ved nedgroede tånegle og arvæv efter strålebehandling dækker det 40 procent. Du betaler selv resten. Det kræver en lægehenvisning. Ordningen er vigtig for diabetikere, hvor forebyggende fodbehandling kan forhindre alvorlige komplikationer. Her er reglerne, hvem der er berettiget, og hvordan du kommer i gang.
Fodterapi i tal 2026
| Nøgletal | Beløb / sats | Note |
|---|---|---|
| Regionens dækning: diabetes, svær leddegigt, svær psoriasisgigt | 50 % af taksten | Kun hos fodterapeut med ydernummer (gruppe 1) |
| Regionens dækning: nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling | 40 % af taksten | Du betaler selv 60 % |
| Krav | Lægehenvisning | Ingen tilskud uden lægehenvisning |
| Pensionister – helbredstillæg | Op til 85 % af egenbetaling | Folkepensionister med lav indkomst |
Hvad er tilskud til fodterapi?
Regionerne yder tilskud til fodbehandling hos autoriserede fodterapeuter med ydernummer i den offentlige sygesikring. Tilskuddet udgør 50 eller 40 procent af de takster, der er fastsat i overenskomsten med fodterapeuterne, afhængigt af din diagnose. Resten betaler du selv direkte til fodterapeuten. Behandlingen skal være lægehenvist, og det er din egen læge, der vurderer, om du opfylder betingelserne for tilskud. Formålet er at forebygge og behandle fodproblemer, der uden behandling kan forværres alvorligt.
Hvem kan få tilskud til fodterapi i 2026?
Du kan få tilskud til fodterapi, hvis du har en af følgende tilstande og din læge henviser dig:
Diabetes (sukkersyge) med et deraf afledt behov for fodbehandling — 50 procent tilskud: Det kan for eksempel være diabetikere med nedsat følesans, kredsløbsproblemer eller tidligere fodsår. Forebyggende fodpleje er afgørende, fordi diabetiske fodsår kan føre til amputation i alvorlige tilfælde.
Symptomgivende nedgroede tånegle — 40 procent tilskud: Det er kun nedgroede tånegle, der giver gener, som er omfattet. Andre negleproblemer giver ikke ret til tilskud.
Arvæv efter strålebehandling — 40 procent tilskud.
Svær leddegigt eller svær psoriasisgigt — 50 procent tilskud: Gigten skal give begrænset eller tabt funktion i ben og arme, så du har nedsat evne til at klare dig selv og ikke kan varetage din egen fodpleje.
Det er altid din læge, der vurderer, om din tilstand berettiger til en henvisning. Uden henvisning kan du stadig gå til fodterapeut, men du betaler selv den fulde pris.
Hvad koster det i praksis?
Med tilskud betaler du 50 procent af overenskomstens takst ved diabetes, svær leddegigt og svær psoriasisgigt, og 60 procent ved nedgroede tånegle og arvæv efter strålebehandling. Hvad det bliver i kroner, afhænger af behandlingens art, så spørg klinikken om prisen, inden du bestiller tid. Uden lægehenvisning betaler du selv hele prisen. Er du pensionist med lav indkomst, kan du desuden søge helbredstillæg til din egenbetaling, som dækker op til 85 procent af resten.
Beregn dit tilskud hurtigt
Brug vores gratis beregnere til at finde ud af præcis hvad du kan få udbetalt.
Regneeksempel: Bent med diabetes
Bent er 62 år og har type 2-diabetes med begyndende neuropati i fødderne. Hans læge vurderer, at der er risiko for fodsår, og henviser ham til fodterapi. Bent vælger en fodterapeut med ydernummer. Lad os sige, at en behandling koster 600 kroner i honorar. Da Bent har diabetes, dækker regionen 50 procent, altså 300 kroner, og Bent betaler selv de øvrige 300 kroner. Havde han i stedet fået tilskud på grund af nedgroede tånegle, ville regionen kun dække 40 procent (240 kroner), og han skulle selv betale 360 kroner. Han går til behandling hver sjette uge og betaler dermed ca. 2.600 kroner om året i egenbetaling for fodbehandling, der kan forebygge langt dyrere og mere alvorlige komplikationer.
Sådan finder du en godkendt fodterapeut
Tilskuddet gælder kun hos fodterapeuter med ydernummer i den offentlige sygesikring. Du kan finde godkendte klinikker på sundhed.dk ved at søge på "fodterapeut" og vælge "med ydernummer". Ikke alle fodterapeuter har ydernummer, så det er vigtigt at bekræfte det, inden du bestiller tid. Ring og spørg klinikken direkte, eller tjek profilen på sundhed.dk. Er du gruppe 2-sikret, kan du også få tilskuddet hos en fodterapeut uden for overenskomsten. Så udbetaler din kommune tilskuddet, når du afleverer en kvitteret og specificeret regning.
Hvad sker der ved selve behandlingen?
En typisk behandling varer 30-60 minutter. Fodterapeuten undersøger dine fødder og tånegle og behandler eventuelle sår, hårde hud, nedgroede negle og lignende. Ved diabetes fokuseres der på at forebygge sår og infektioner, da diabetikere har nedsat følsomhed og dårligere heling. Behandlingen er smertefri i de fleste tilfælde. Du behøver ikke nogen særlig forberedelse. Vask blot fødderne inden besøget.
Del af dit samlede sundhedstilskud
Tilskud til fodterapi er én af flere sundhedsordninger, du kan have ret til. Se også medicintilskud og helbredstillæg. Minetilskud.dk samler alle tilskud og fradrag ét sted, så du ikke overser noget.
Tjek dine muligheder gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler alle tilskud og fradrag ét sted.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan få tilskud til fodterapi?+
Personer med diabetes og et deraf afledt behov for fodbehandling, symptomgivende nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling, svær leddegigt eller svær psoriasisgigt. Du skal have en lægehenvisning.
Hvor meget dækker tilskuddet?+
Ved diabetes, svær leddegigt og svær psoriasisgigt dækker regionen 50 procent af overenskomstens takst hos en fodterapeut med ydernummer. Ved nedgroede tånegle og arvæv efter strålebehandling dækker regionen 40 procent, så du selv betaler 60 procent.
Skal man have en henvisning?+
Ja. Din egen læge skal henvise dig til fodterapi, for at du kan få tilskud. Uden henvisning betaler du selv den fulde pris.
Kan pensionister få yderligere tilskud?+
Ja. Pensionister med lav indkomst kan søge helbredstillæg, der dækker op til 85 procent af egenbetalingen for fodterapi.
Kan man vælge en hvilken som helst fodterapeut og stadig få tilskud?+
Nej, tilskuddet gælder kun hos fodterapeuter med ydernummer i den offentlige sygesikring. Du kan finde godkendte klinikker via sundhed.dk, og det er en god idé at bekræfte ydernummeret, inden du bestiller tid.
Hvor ofte kan man få fodbeh andling med tilskud?+
Det er lægens vurdering, der afgør, hvor mange behandlinger du har brug for. For diabetikere med risiko for fodsår er det typisk hver 6.-12. uge. Antallet af tilskudsberettigede besøg er ikke fastsat i loven, men afhænger af din lægefaglige situation.
Hvad nu hvis jeg ikke har diabetes, men stadig har problemer med fødderne?+
Du kan stadig gå til fodterapeut, men du skal betale selv, medmindre din læge vurderer, at du har en tilstand, der giver ret til tilskud. Symptomgivende nedgroede tånegle, arvæv efter strålebehandling samt svær leddegigt og svær psoriasisgigt kan give ret til tilskud, hvis din læge henviser dig.