Folkepension 2026: Så meget får du om måneden

Folkepensionen består af et grundbeløb på 7.544 kroner om måneden, som alle får, og et pensionstillæg på op til 8.729 kroner for enlige og 4.467 kroner for gifte og samlevende. Fuldt udbetalt giver det 16.273 kroner om m

10. august 20263 min læsetidOpdateret 23. september 2026

Verificeret med officielle 2026-satser · minetilskud.dk

Folkepensionen består af et grundbeløb — 7.544 kroner om måneden, både for enlige og for gifte og samlevende — og et pensionstillæg på op til 8.729 kroner for enlige og 4.467 kroner for gifte og samlevende. Fuldt udbetalt giver det op til 16.273 kroner om måneden før skat som enlig og 12.011 kroner per person som par i 2026. De fleste får dog ikke det fulde beløb, for pensionstillægget sættes ned, hvis der er indkomster ved siden af. Her er tallene, reglerne og det, du selv skal gøre.

Hvor meget får du i folkepension i 2026?

Del af pensionenEnligGift eller samlevende
Grundbeløb7.544 kr.7.544 kr.
Pensionstillæg, op til8.729 kr.4.467 kr.
I alt per måned, op til16.273 kr.12.011 kr.

Alle beløb er per person og før skat. Grundbeløbet nedsættes ikke på grund af indtægt — hverken din egen eller din ægtefælles eller samlevers. Du kan altså arbejde så meget, du vil, uden at det påvirker grundbeløbet. Pensionstillægget er derimod følsomt.

Hvad kan sætte pensionstillægget ned?

Pensionstillægget beregnes ud fra din og din eventuelle partners indkomster ud over folkepensionen. Private pensionsudbetalinger som ratepension og livrente, ATP, renteindtægter og aktieindkomst tæller med, og har du en ægtefælle eller samlever, tæller hans eller hendes indkomster ud over arbejdsindkomst også. Jo større de indkomster er, jo mindre bliver tillægget, og ved høje beløb bortfalder det helt.

Den store undtagelse er arbejdsindkomst: Din egen løn bliver ikke modregnet i pensionen, så du kan arbejde ved siden af folkepensionen uden at miste grundbeløb eller pensionstillæg. Fordi modregningen afhænger af netop din kombination af indkomster, er det umuligt at give ét facit her; det kræver en beregning med dine egne tal.

Hvem kan IKKE få folkepension?

Folkepension lyder som en ret, alle danskere automatisk har. Men der er konkrete situationer, der enten forsinker, reducerer eller helt udelukker den.

  • Du har ikke nået folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født: 67 år, hvis du er født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962, 68 år for 1963–1966, 69 år for 1967–1970 og 70 år, hvis du er født i 1971 eller senere. Har du ikke nået din alder, kan du endnu ikke få folkepension. Der findes andre ordninger, men selve folkepensionen er forbeholdt dem, der har nået den fastsatte alder.
  • Du har ikke søgt. Folkepensionen udbetales ikke automatisk. Ingen sender dig et brev og fortæller, at det nu er tid til at søge. Søger du senest den 10. i den femte måned efter, at du har nået folkepensionsalderen, kan du få pensionen med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter, at du nåede alderen. Søger du senere, får du først pension fra den 1. i måneden efter, at du har søgt, og mister dermed måneder. Du kan søge seks måneder før, du når pensionsalderen.
  • Du bor i udlandet. Grundbeløbet kan i mange tilfælde fortsat udbetales til EU-lande og lande med social sikringsaftale med Danmark. Men pensionstillæg, ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg bortfalder typisk, når du ikke længere er bosat i Danmark. Overvejer du at flytte, er det afgørende at undersøge de præcise regler, inden du træffer beslutningen.
  • Dine private pensionsindtægter er høje. Grundbeløbet påvirkes ikke af indtægt, men pensionstillægget kan falde helt til nul. Udbetalinger fra ratepension, livrente og ATP samt rente- og aktieindkomst modregnes. Overskrider dine øvrige indkomster fradragsbeløbet — 99.200 kroner om året for enlige i 2026 — begynder pensionstillægget at falde med 30,9 procent af det overskydende beløb.

Hvornår og hvordan søger du?

At søge folkepension er ikke svært, men det kræver handling fra din side. Du søger digitalt hos Udbetaling Danmark via borger.dk. Du kan søge fra det tidspunkt, der er seks måneder, inden du når folkepensionsalderen, og det kan betale sig at søge i god tid, så ansøgningen er behandlet, inden din pensionsalder faktisk nås.

Folkepensionen udbetales bagud og overføres til din NemKonto den sidste bankdag i måneden. Januar måneds pension kommer altså den sidste bankdag i januar. Er din ansøgning endnu ikke behandlet, når du fylder år, kan den første udbetaling komme yderligere forsinket. Det er en praktisk detalje, mange ikke regner med, og som kan give en ubehagelig overraskelse i den første periode efter pensionering.

Udbetaling Danmark sender ikke automatisk en påmindelse om, at du nærmer dig folkepensionsalderen. Sæt selv en reminder i din kalender — gerne halvandet år i forvejen, så du har tid til at forberede ansøgningen og sætte dig ind i, hvad du har ret til af tillæg oveni.

Næste skridt: kom godt i gang med din pension

Vil du sikre dig, at du hverken mister måneder eller overser tillæg, er der fire konkrete trin at tage:

  • Sæt en påmindelse halvt år før din pensionsalder. Udbetaling Danmark varsler ikke automatisk. Du skal selv huske datoen og tage initiativet.
  • Regn din forventede pension ud på forhånd. Kender du størrelsen af dine private pensionsudbetalinger, renter og ATP, kan du estimere, om dit pensionstillæg vil blive reduceret. Jo bedre forberedt du er, jo færre overraskelser.
  • Undersøg tillæggene, inden du søger. Ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg er separate ordninger med egne betingelser. Folkepensionen og tillæggene er to adskilte systemer — begge kræver din aktive opmærksomhed.
  • Søg på borger.dk. Ansøgningsprocessen er digital og relativt enkel. Har du problemer, kan Udbetaling Danmark kontaktes telefonisk og guider dig igennem.

Folkepensionen kommer ikke af sig selv

Mange bliver overraskede over, at folkepension skal SØGES. Du kan søge fra et halvt år før, du når folkepensionsalderen, og det klares digitalt hos Udbetaling Danmark via borger.dk. Søger du senest den 10. i den femte måned efter, at du har nået folkepensionsalderen, får du pensionen med tilbagevirkende kraft. Venter du længere, får du først pension fra den 1. i måneden efter, at du har søgt, og går glip af de mellemliggende måneder.

Beregn din folkepension

Grundbeløb + pensionstillæg. Dækker ikke ældrecheck, helbreds- eller varmetillæg.

Estimat

Folkepension i alt

16.273 kr./md.

Grundbeløb

7.544 kr./md.

Pensionstillæg

8.729 kr./md.

Satser fra satstabellen (LBK om social pension). Estimat — Udbetaling Danmark træffer den endelige afgørelse. Ældrecheck og de øvrige tillæg beregnes særskilt.

Hvad modregnes, og hvad gør ikke?

IndkomsttypeModregnes i pensionstillæg?
Arbejdsindkomst (løn, honorar)Nej — helt fritaget siden 2023
Ratepension og livrenteJa
ATPJa
Renter og aktieindkomstJa

Fradragsbeløbet for enlige er 99.200 kroner om året i 2026: De første 99.200 kroner i andre indkomster rører ikke pensionstillægget. Overstiger du den grænse, sættes tillægget ned med 30,9 procent af det beløb, der ligger over grænsen. For gifte og samlevende er fradragsbeløbet 198.800 kroner for parrets samlede indkomster. Her sættes tillægget ned med 16 procent af beløbet over grænsen, hvis din partner også er pensionist, og med 32 procent, hvis din partner ikke er pensionist. Er partneren ikke pensionist, ses der dog bort fra 54 procent af partnerens indkomster.

Regneeksempel: Birthe med en ratepension

Birthe er enlig og netop blevet folkepensionist. Hun får grundbeløbet på 7.544 kroner fuldt ud. Men hun har også en ratepension, der udbetaler 15.000 kroner om måneden, altså 180.000 kroner om året. Fradragsbeløbet for enlige er 99.200 kroner, så 80.800 kroner overstiger grænsen. Aftrapningen er 30,9 procent af de 80.800 kroner, hvilket giver cirka 24.970 kroner om året — svarende til godt 2.080 kroner om måneden. Birthes pensionstillæg falder dermed fra 8.729 til cirka 6.648 kroner om måneden, og hendes samlede folkepension lander på cirka 14.192 kroner om måneden før skat. Hendes nabo, der arbejder 15 timer om ugen til 15.000 kroner om måneden ved siden af pensionen, får derimod fuldt tillæg, fordi løn ikke tæller med. Samme alder, helt forskellige udbetalinger.

Tillæggene oveni pensionen

Folkepensionen er ikke det eneste, du kan få. Oveni kommer en række tillæg, som mange pensionister slet ikke kender. De vigtigste er:

Ældrecheck: Et engangsbeløb til folkepensionister med lave indkomster og en likvid formue under 108.000 kroner. I 2026 er det op til 26.900 kroner før skat, og du skal betale skat af beløbet. Du behøver normalt ikke søge; ældrechecken udbetales som udgangspunkt sammen med januar måneds pension.

Helbredstillæg: Hjælp til sundhedsudgifter som tandlæge, briller og fodpleje. Du søger hos din kommune, og størrelsen afhænger af din personlige tillægsprocent.

Varmetillæg: Et skattefrit tillæg, der dækker en del af dine varmeudgifter. Du kan få dækket en andel (3/4, 1/2 eller 1/4 afhængigt af udgiftens størrelse) af den del af varmeudgiften, der overstiger en egenbetaling på 6.300 kroner om året for enlige og 9.450 kroner for gifte og samlevende (2026), dog kun for udgifter op til 31.700 kroner. Beløbet afhænger også af din personlige tillægsprocent. Det søges hos Udbetaling Danmark.

Alle disse afhænger af din tillægsprocent, som Udbetaling Danmark beregner ud fra dine indkomster. Jo lavere indkomst, jo højere tillægsprocent, og jo mere hjælp får du.

Hvornår starter folkepensionen?

Folkepensionsalderen er 67 år for dem, der er født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962. Er du født 1963–1966, er den 68 år, for 1967–1970 er den 69 år, og er du født i 1971 eller senere, er den 70 år. Du har ret til folkepension fra den 1. i måneden efter, at du når alderen. Du kan tidligst søge seks måneder før, du når pensionsalderen. Udbetaling Danmark sender ikke automatisk en besked om, at du nærmer dig alderen, så sæt selv en påmindelse.

Folkepensionen udbetales bagud. Det betyder, at du får januar måneds pension den sidste bankdag i januar. Den første udbetaling kan derfor komme lidt forsinket, alt efter hvornår din ansøgning er behandlet.

Folkepension og flytning til udlandet

Flytter du til et andet EU-land eller et land, Danmark har en social sikringsaftale med, har du som udgangspunkt stadig ret til folkepension. Men tillæggene er anderledes. Du mister typisk retten til pensionstillæg, ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg, når du ikke længere er bosat i Danmark. Det er derfor vigtigt at undersøge reglerne, inden du beslutter dig for at bo permanent i udlandet som pensionist. Grundbeløbet kan i mange tilfælde stadig udbetales til din udenlandske bankkonto.

Fra satser til dine egne tal

Om du får 12.000 eller 16.000 kroner, afgøres af detaljer i netop din økonomi, og oveni pensionen venter tillæggene, som de færreste kender alle. Minetilskud.dk gør det enkle greb: skat, tilskud og fradrag oversat til almindeligt dansk og matchet med din situation, så de glemte og skjulte ordninger kommer frem sammen med de kendte. Det er en af Danmarks nemmeste veje til at se, hvilke penge der egentlig er dine, som pensionist og på vej derhen.

Regn din pension og dine tillæg igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler hele billedet ét sted.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget får man i folkepension i 2026?+

Op til 16.273 kroner om måneden før skat som enlig og 12.011 kroner per person som gift eller samlevende, fordelt på grundbeløb (7.544 kroner for både enlige og gifte/samlevende) og pensionstillæg (op til 8.729 eller 4.467 kroner).

Bliver min løn trukket fra i folkepensionen?+

Nej. Arbejdsindkomst modregnes ikke i hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Private pensioner, renter og aktieindkomst tæller derimod med.

Skal man selv søge folkepension?+

Ja. Du søger hos Udbetaling Danmark via borger.dk, tidligst et halvt år før du når folkepensionsalderen. Folkepensionen gives ikke automatisk. Søger du senest den 10. i den femte måned efter, at du har nået alderen, får du den med tilbagevirkende kraft.

Hvad er forskellen på pensionstillæg og tillægsprocent?+

Pensionstillægget er en del af selve pensionen. Den personlige tillægsprocent er et separat tal, der afgør, hvor meget du får i ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Hvornår kan man gå på folkepension?+

Folkepensionsalderen er 67 år, hvis du er født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962, 68 år for 1963–1966, 69 år for 1967–1970 og 70 år, hvis du er født i 1971 eller senere.

Mister man folkepensionen, hvis man flytter til udlandet?+

Grundbeløbet kan som regel stadig udbetales til et EU-land eller et land med social sikringsaftale med Danmark. Men pensionstillæg, ældrecheck, helbredstillæg og varmetillæg bortfalder typisk ved flytning ud af Danmark.

Hvad er fradragsbeløbet for pensionstillægget i 2026?+

For enlige er fradragsbeløbet 99.200 kroner om året. De første 99.200 kroner i andre indkomster end folkepensionen rører ikke tillægget. Overstiger du grænsen, sættes tillægget ned med 30,9 procent af beløbet over grænsen. For gifte og samlevende er grænsen 198.800 kroner for parrets samlede indkomster, og nedsættelsen er 16 procent, hvis begge er pensionister, og 32 procent, hvis partneren ikke er pensionist.