Efterlønspræmie: Op til 190.440 kr. skattefrit

Vælger du at arbejde i stedet for at gå på efterløn, kan du optjene en skattefri præmie på op til 190.440 kr. (2026-sats for fuldtidsforsikrede). Præmien opbygges i portioner à 15.870 kr. for hver 481 timers arbejde, og du kan optjene op til 12 portioner. Din a-kasse udbetaler pengene skattefrit, når du når folkepensionsalderen. Her er betingelserne, og hvordan du tjener mest muligt.

Hvad er efterlønspræmien?

Efterlønspræmien (officielt: den skattefri præmie) er en skattefri bonus til dig, der har et efterlønsbevis, men vælger at blive på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på efterløn. Præmien optjenes ved arbejde fra det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis har virkning, og den udbetales som et engangsbeløb, når du når folkepensionsalderen.

Præmien for 2026 er 15.870 kr. pr. portion for medlemmer, der opfylder betingelserne for efterløn som fuldtidsforsikrede, og 10.580 kr. pr. portion for deltidsforsikrede. Portionen svarer til 6 % af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, og den beregnes med satsen på den dag, du når folkepensionsalderen. Beløbet reguleres altså, indtil du får det udbetalt.

Betingelser for at optjene efterlønspræmien

Du optjener timer til præmien, så længe du arbejder og ikke er gået på efterløn:

• Du skal have et efterlønsbevis. Timerne tæller fra det tidspunkt, hvor beviset har virkning.
• Du optjener én præmieportion for hver 481 timers arbejde – højst 12 portioner (5.772 timer).
• Du kan optjene timer frem til dagen før, du når folkepensionsalderen.

2-års reglen har kun betydning, hvis du går på efterløn undervejs. Venter du mindst 2 år efter efterlønsbevisets virkning med at gå på efterløn og har du i den periode haft mindst 3.120 løntimer (2.496 timer som deltidsforsikret), tæller dine arbejdstimer efter overgangen til efterløn også med til præmien. Går du aldrig på efterløn, optjener du præmie fra dag ét med beviset.

Timer fra selvstændig virksomhed kan også tælle, men de opgøres ved omregning af overskuddet. Kontakt din a-kasse for den præcise beregning, hvis du er selvstændig.

Hvem har ret til efterlønspræmien?

Du skal have et efterlønsbevis for at kunne optjene præmien. Din a-kasse udsteder beviset med virkning fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne for efterløn — bl.a. at du har nået efterlønsalderen og har været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i det krævede antal år. For personer født efter 31. december 1962 er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen.

Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du i stedet undersøge seniorpension. Den kan tilkendes, hvis du har højst 6 år til folkepensionsalderen, har mindst 20-25 års beskæftigelse bag dig og har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.

Det er dine løntimer, der tæller, og ferie efter ferieloven kan også regnes med. Har du fået udbetalt dagpenge eller efterløn i optjeningsperioden, nedsættes det maksimale antal præmietimer tilsvarende. Hold derfor øje med timeopgørelsen hos din a-kasse.

Skattefrihed og påvirkning af andre ydelser

Præmien er skattefri. Det betyder, at du ikke betaler hverken bundskat, kommuneskat eller topskat af beløbet. Da præmien ikke er personlig indkomst, indgår den ikke i det indtægtsgrundlag, der bruges til at beregne pensionstillægget til folkepensionen.

Vær dog opmærksom på, at når pengene står på din bankkonto, er de en del af din likvide formue. Den har betydning for fx helbredstillæg, som ikke udbetales, hvis din likvide formue overstiger formuegrænsen.

Regneeksempel: Lene arbejder videre på deltid

Lene er født i 1961 og er fuldtidsforsikret. Hendes efterlønsalder er 64 år, og hendes folkepensionsalder er 67 år. Hun fik sit efterlønsbevis, da hun fyldte 64 i 2025, men vælger ikke at gå på efterløn. I stedet arbejder hun videre på deltid — 25 timer om ugen som plejekonsulent. Det svarer til ca. 25 × 52 = 1.300 timer om året.

Over de tre år fra beviset får virkning, til hun fylder 67, arbejder hun ca. 3 × 1.300 = 3.900 timer. Det giver hende 3.900 / 481 = 8,1, dvs. 8 hele præmieportioner (overskydende timer tæller ikke). Med 2026-satsen bliver hendes skattefrie præmie 8 × 15.870 kr. = 126.960 kr. Det endelige beløb beregnes med satsen på den dag, hun når folkepensionsalderen. Havde hun arbejdet fuld tid uafbrudt i alle tre år, kunne hun medregne 5.772 timer og få 12 portioner = 190.440 kr. (2026-sats).

Sådan tjekker du dine optjente portioner

Din a-kasse opgør, hvor mange timer du har arbejdet, og hvor mange præmieportioner du har optjent. Du kan kontakte din a-kasse for at få en opgørelse undervejs. Når du når folkepensionsalderen, vurderer a-kassen inden for rimelig tid, om betingelserne for udbetaling er opfyldt. Er de det, beregner a-kassen præmiens størrelse og overfører beløbet til din NemKonto sammen med en opgørelse over beregningen. Præmien kan udbetales med det samme, hvis den er mere værd end de efterlønsbidrag, du har indbetalt.

Efterlønspræmie og dagpenge: hvad tæller?

Det er løntimer indberettet til indkomstregisteret, der tæller til præmien. Perioder med dagpenge eller ledighedsydelse er ikke arbejdstimer. Har du fået udbetalt dagpenge eller efterløn i optjeningsperioden, nedsættes det maksimale antal præmietimer (5.772) desuden med de timer, du har fået ydelsen for. Det er vigtigt at vide, særligt hvis du har perioder med kortvarig ledighed i de år, du ellers arbejder frem mod folkepensionen.

Se dit samlede pensionsbillede

Efterlønspræmien er bare en del af din økonomi op mod pensionen. Minetilskud.dk gør det nemt at se alle dine tilskud og fradrag samlet: skat, tilskud og fradrag forklaret enkelt, og med de oversete ordninger fundet frem. Tag det gratis tjek og se, hvad du samlet har ret til.