Folkepensionsalder 2026: Hvornår kan du gå på pension?

Folkepensionsalderen er 67 år i dag. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040, og hvornår DU kan gå, afhænger alene af dit fødselsår. Er du født 1. januar 1971 eller senere, er din pensionsalder 70 år, og det er vedtaget af Folketinget. For årgange fra 1975 og frem findes kun skøn, som først skal vedtages i 2030. Her er den officielle tabel og det, den betyder for din planlægning.

Din pensionsalder årgang for årgang

Tabellen følger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle oversigt. For årgangene efter 1975 lyder skønnene på 71 år (født 1975 til 1978), 71,5 år (1979 til 1982), 72,5 år (1983 til medio 1987) og videre op mod 74 år for de yngste. De tal er IKKE vedtaget; Folketinget beslutter dem først i 2030, og de bygger på en ny, lempeligere indeksering, hvor alderen fremover stiger langsommere end efter de gamle regler.

Er pensionsalderen på 70 år vedtaget?

Ja. Folketinget har vedtaget, at folkepensionsalderen stiger til 70 år med virkning fra 2040 for alle, der er født 1. januar 1971 eller senere. Det, der stadig er åbent, er alt derefter: Om årgang 1975 ender på præcis 71 år, afgøres først ved afstemningen i 2030.

Vejene ud før folkepensionsalderen

Din officielle alder er ikke nødvendigvis din sidste arbejdsdag. Tidlig pension (Arne-pension) kan give op til tre år før folkepensionsalderen efter et langt arbejdsliv. Seniorpension er en mulighed med seks år eller mindre igen, hvis arbejdsevnen er nedsat til højst 15 timer om ugen. Efterløn kræver, at du har betalt til ordningen. Og den modsatte vej findes også: Udskyder du pensionen og arbejder videre, stiger din folkepension varigt med cirka 5,7 procent for hvert år.

Tidlig pension (Arne-pension): op til tre år tidligere

Har du haft et langt arbejdsliv, kan du have ret til tidlig pension, som mange kalder Arne-pension. Du kan gå op til tre år før din folkepensionsalder. Retten afhænger af, hvor mange års anciennitet på arbejdsmarkedet du har optjent, og kravet afhænger af dit fødselsår. Er du for eksempel født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1964, kan du få tidlig pension i 1 år ved 42 års anciennitet, 2 år ved 43 år og 3 år ved 44 år. For årgang 1969-1970 er kravet 44, 45 og 46 år, og for årgange fra 1971 reguleres kravet i takt med folkepensionsalderen. Der er ikke noget krav om, at arbejdet har været fysisk eller psykisk belastende, og der laves ikke en individuel vurdering af dit arbejdsliv. Du skal dog også bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, gennem arbejde eller medlemskab af en a-kasse, i 9 måneder op til 3 måneder før, du går på tidlig pension. I 2026 er tidlig pension 15.650 kroner om måneden før skat. Har du arbejdsindkomst eller pensionsformue over visse bundfradrag, nedsættes ydelsen. Ordningen er beskrevet i detaljer på siden om tidlig pension.

Seniorpension: op til seks år før folkepensionsalderen

Seniorpension er til dig, der ikke længere kan klare dit seneste job. Du kan tidligst få seniorpension, når der er højst seks år til din folkepensionsalder. Din arbejdsevne skal være varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job, og du skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse. Du søger hos Seniorpensionsenheden, som også træffer afgørelsen. Seniorpension kan ikke frakendes uden dit samtykke. Ydelsen er på niveau med førtidspension og udbetales, til du når din folkepensionsalder, hvorefter du overgår til folkepension. Afgørelsen bygger blandt andet på dokumentation for din tilknytning til arbejdsmarkedet og en beskrivelse af dit seneste job og af, hvorfor din arbejdsevne er nedsat. Læs mere på siden om seniorpension.

Udskudt folkepension: en varigt højere pension

Er du nået folkepensionsalderen, men vil arbejde videre, kan du udskyde udbetalingen. Jo flere hele måneder, du venter, jo større bliver dit ventetillæg. Venter du et fuldt år, er stigningen cirka 5,7 procent — for resten af livet. Det kan svare sig, hvis du er rask og forventer et langt liv. Er du i tvivl, kan du bruge beregningsværktøjet på borger.dk til at se, hvornår det bedst kan betale sig at udskyde. Husk: Mens du udsætter, arbejder du og betaler skat som normalt, men modtager ikke pension. Du kan til enhver tid beslutte dig for at begynde at modtage din pension. Læs mere om udskudt folkepension og ventetillæg.

Regneeksempel: Jørgen og Hanne

Jørgen er født i september 1968 og slår op i tabellen: årgang 1967 til 1970 giver en pensionsalder på 69 år, så han kan gå fra 2037. Hans kone Hanne er født i marts 1972, og hendes alder er 70 år, vedtaget og gældende fra 2042. Tre et halvt års aldersforskel bliver til fire års forskel i pensionsalder, og det ændrer parrets plan for, hvornår huset skal være gældfrit.

Kend din alder, og kend dine muligheder

Pensionsalderen er kun startdatoen; økonomien omkring den afgøres af tillæg, tilskud og fradrag, som få har det fulde overblik over. Minetilskud.dk samler det hele: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er gjort enkelt og nemt at forstå, og som er bygget til at finde både de velkendte ordninger og de glemte og skjulte penge, der egentlig er dine. Fra tidlig pension til ældrecheck, ét samlet billede i stedet for tyve regelsider.

Se dine muligheder gratis på få minutter. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler hele din tilbagetræknings-økonomi ét sted.