Folkepensionsalder 2026: Hvornår kan du gå på pension?

12. august 20263 min læsetid
Verificeret med officielle 2026-satser · minetilskud.dk-redaktionen

Folkepensionsalderen er 67 år i dag. Den stiger til 68 år i 2030, 69 år i 2035 og 70 år i 2040, og hvornår DU kan gå, afhænger alene af dit fødselsår. Er du født 1. januar 1971 eller senere, er din pensionsalder 70 år, og det er vedtaget af Folketinget. For årgange fra 1975 og frem findes kun skøn, som først skal vedtages i 2030. Her er den officielle tabel og det, den betyder for din planlægning.

Din pensionsalder årgang for årgang

Du er fødtDin folkepensionsalderGælder fra
1. juli 1955 til 31. december 196267 årNu
1. januar 1963 til 31. december 196668 år2030
1. januar 1967 til 31. december 197069 år2035
1. januar 1971 til 31. december 197470 år2040 (vedtaget)
1. januar 1975 og senere71 år og opefterSkøn, vedtages i 2030

Tabellen følger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle oversigt. For årgangene efter 1975 lyder skønnene på 71 år (født 1975 til 1978), 71,5 år (1979 til 1982), 72,5 år (1983 til medio 1987) og videre op mod 74 år for de yngste. De tal er IKKE vedtaget; Folketinget beslutter dem først i 2030, og de bygger på en ny, lempeligere indeksering, hvor alderen fremover stiger langsommere end efter de gamle regler.

Er pensionsalderen på 70 år vedtaget?

Ja. Folketinget har vedtaget, at folkepensionsalderen stiger til 70 år med virkning fra 2040 for alle, der er født 1. januar 1971 eller senere. Det, der stadig er åbent, er alt derefter: Om årgang 1975 ender på præcis 71 år, afgøres først ved afstemningen i 2030.

Vejene ud før folkepensionsalderen

Din officielle alder er ikke nødvendigvis din sidste arbejdsdag. Tidlig pension (Arne-pension) kan give op til tre år før folkepensionsalderen efter et langt arbejdsliv. Seniorpension er en mulighed med seks år eller mindre igen, hvis arbejdsevnen er nedsat til højst 15 timer om ugen. Efterløn kræver, at du har betalt til ordningen. Og den modsatte vej findes også: Udskyder du pensionen og arbejder videre, stiger din folkepension varigt med cirka 5,7 procent for hvert år.

Tidlig pension (Arne-pension): op til tre år tidligere

Har du haft et langt og belastende arbejdsliv, kan du søge om tidlig pension. Det officielle navn er tidlig tilbagetrækning, men mange kalder det Arne-pension. Du kan gå op til tre år før din folkepensionsalder. Ordningen kræver, at du har arbejdet mange år og i et vist omfang i et fysisk eller psykisk belastende arbejde. Det er ikke nok blot at have mange arbejdsår — der laves en individuel vurdering. Ydelsen er lidt lavere end folkepensionen. Du kan ikke arbejde fuldtid ved siden af, og der er indkomstgrænser. Ordningen er beskrevet i detaljer på siden om tidlig pension.

Seniorpension: op til seks år før folkepensionsalderen

Seniorpension er til dig, der ikke længere kan klare et normalt job. Du skal have mindst seks år til folkepensionsalderen og en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen. Det er kommunen, der vurderer, om din arbejdsevne er nedsat i tilstrækkelig grad. Seniorpension er permanent — du vender ikke tilbage til arbejdsmarkedet. Ydelsen er på niveau med førtidspension og udbetales, til du når din folkepensionsalder, hvorefter du overgår til folkepension. Søger du om seniorpension, skal du indsende dokumentation fra din læge og eventuelt din arbejdsgiver. Læs mere på siden om seniorpension.

Udskudt folkepension: en varigt højere pension

Er du nået folkepensionsalderen, men vil arbejde videre, kan du udskyde udbetalingen. For hvert halvår, du venter, stiger din månedlige folkepension med et ventetillæg. Venter du et fuldt år, er stigningen cirka 5,7 procent — for resten af livet. Det kan svare sig, hvis du er rask og forventer et langt liv. Er du i tvivl, kan du bruge beregningsværktøjet på borger.dk til at se, hvornår det bedst kan betale sig at udskyde. Husk: Mens du udsætter, arbejder du og betaler skat som normalt, men modtager ikke pension. Du kan til enhver tid beslutte dig for at begynde at modtage din pension. Læs mere om udskudt folkepension og ventetillæg.

Beregn dit tilskud hurtigt

Brug vores gratis beregnere til at finde ud af præcis hvad du kan få udbetalt.

Se alle beregnere

Regneeksempel: Jørgen og Hanne

Jørgen er født i september 1968 og slår op i tabellen: årgang 1967 til 1970 giver en pensionsalder på 69 år, så han kan gå fra 2037. Hans kone Hanne er født i marts 1972, og hendes alder er 70 år, vedtaget og gældende fra 2042. Tre et halvt års aldersforskel bliver til fire års forskel i pensionsalder, og det ændrer parrets plan for, hvornår huset skal være gældfrit.

Kend din alder, og kend dine muligheder

Pensionsalderen er kun startdatoen; økonomien omkring den afgøres af tillæg, tilskud og fradrag, som få har det fulde overblik over. Minetilskud.dk samler det hele: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er gjort enkelt og nemt at forstå, og som regnes blandt Danmarks bedste til at finde både de velkendte ordninger og de glemte og skjulte penge, der egentlig er dine. Fra tidlig pension til ældrecheck, ét samlet billede i stedet for tyve regelsider.

Se dine muligheder gratis på få minutter. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler hele din tilbagetræknings-økonomi ét sted.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er folkepensionsalderen i 2026?+

67 år. Den gælder for alle, der er født mellem 1. juli 1955 og 31. december 1962.

Hvornår kan jeg gå på pension, hvis jeg er født i 1970?+

Som 69-årig, altså fra 2039. Pensionsalderen på 69 år gælder for alle født mellem 1. januar 1967 og 31. december 1970.

Er pensionsalderen på 70 år vedtaget?+

Ja, for alle født 1. januar 1971 eller senere, med virkning fra 2040. Aldre over 70 er derimod kun skøn, som Folketinget først stemmer om i 2030.

Kan jeg trække mig tilbage før folkepensionsalderen?+

Ja, ad tre veje: tidlig pension efter et langt arbejdsliv (op til tre år før), seniorpension ved nedsat arbejdsevne (op til seks år før) og efterløn, hvis du har betalt til ordningen.

Hvad sker der, hvis jeg arbejder videre efter folkepensionsalderen?+

Udskyder du din folkepension og fortsætter med at arbejde, stiger din månedlige folkepension varigt med cirka 5,7 procent for hvert år, du venter. Jo længere du udsætter, desto højere bliver den månedlige ydelse resten af livet.

Hvem kan søge tidlig pension (Arne-pension)?+

Tidlig pension er til dem, der har haft et langt og belastende arbejdsliv. Du kan gå op til tre år før din folkepensionsalder. Der laves en individuel vurdering af, om dit arbejdsliv opfylder kravene.

Hvad er seniorpension, og hvem kan søge den?+

Seniorpension er til dig med mindst seks år til folkepensionsalderen og en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen. Kommunen vurderer din arbejdsevne. Ydelsen er permanent og svarer til førtidspension, indtil du når folkepensionsalderen.