Afløsning og aflastning for pårørende (§84)

Passer du en nærtstående med nedsat funktionsevne, har du ret til hjælp, så du selv kan få et pusterum. Kommunen skal tilbyde to former for støtte: afløsning i hjemmet, hvor en hjælper overtager pasningen i nogle timer, og aflastning uden for hjemmet, hvor din nærtstående kommer på et ophold på en institution. Hjælpen gives efter servicelovens § 84 eller, hvis din nærtstående er omfattet af ældreloven, efter ældrelovens § 16. Her er en gennemgang af, hvad de to ordninger dækker, hvem der kan få dem, og hvordan du søger.

Nøgletal: afløsning og aflastning

Ordene ligner hinanden, men dækker to forskellige ting. Afløsning foregår i jeres eget hjem: En kommunalt ansat hjælper kommer og overtager pasningen, mens du handler, går en tur eller bare hviler. Aflastning foregår uden for hjemmet: Din nærtstående tager på et midlertidigt ophold, typisk et par dage ad gangen, på en institution, et plejehjem eller et botilbud, der er indrettet til formålet. Begge former gives efter servicelovens § 84. Siden 1. juli 2025 gælder ældreloven for personer, der har nået folkepensionsalderen og har brug for pleje og omsorg på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået med alderen. Er din nærtstående omfattet af ældreloven, gives afløsning og aflastning i stedet efter ældrelovens § 16, og så kan der ikke gives tilbud efter servicelovens § 84.

Forskellen på afløsning og aflastning

Det er vigtigt at kende forskellen, fordi de to ordninger bruges i forskellige situationer. Afløsning er velegnet til kortvarige pauser i hverdagen — et par timer her og der. Aflastning er velegnet til længere pusterum, for eksempel en weekend eller en uge, hvor du har brug for at hvile fuldt ud eller rejse bort. Mange pårørende bruger begge ordninger side om side, alt efter behovet.

Hvem kan få afløsning og aflastning?

Ordningen er til ægtefæller, forældre og andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Loven kræver ikke, at funktionsevnen er betydeligt nedsat. Det kan være en ægtefælle med demens, et voksent barn med et handicap eller en forælder med en kronisk sygdom. Det afgørende er, at pasningen er så krævende, at du som pårørende har behov for aflastning for at kunne holde til det. Kommunen vurderer omfanget ud fra jeres konkrete situation.

Hvor meget hjælp kan du få?

Der er ikke en fast national sats for antallet af timer eller ophold. Det afhænger af kommunens vurdering af, hvor tungt pasningen er, og hvad du har behov for. Nogle pårørende får afløsning et par timer om ugen, andre får et aflastningsophold én weekend om måneden. Kommunen skal lave en individuel vurdering og kan ikke bare afvise med henvisning til økonomi.

Hvad koster afløsning og aflastning?

Du kan ikke regne med, at afløsning og aflastning altid er gratis. Serviceloven giver kommunen mulighed for at opkræve betaling for personaleomkostninger ved hjælp efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig får hjælp efter servicelovens §§ 96 eller 100 eller efter §§ 86 eller 87 i barnets lov (servicelovens § 161). Ældreloven giver tilsvarende kommunen mulighed for at opkræve betaling for personaleomkostninger ved afløsning og aflastning efter § 16 (ældrelovens § 33, stk. 2). De nærmere regler om betaling fastsættes af ministeren. Spørg derfor din kommune, om der er egenbetaling, før du takker ja.

Sådan søger du om afløsning eller aflastning

Du kontakter din kommune og beder om en vurdering af dit behov for afløsning eller aflastning. Kommunen vil typisk sende en medarbejder på hjemmebesøg for at vurdere situationen. Det er dig som pårørende, der er i fokus: Kommunen skal tage stilling til, om du kan holde til pasningen uden hjælp, og hvor meget støtte der er brug for. Du har ret til en skriftlig afgørelse, som du kan klage over til Ankestyrelsen, hvis du er uenig.

Regneeksempel: Lise passer sin mand med demens

Lise er 67 år og passer sin mand Jens, der har fremskreden demens, i deres fælles hjem. Hun søger kommunen om afløsning og får bevilget otte timers afløsning om ugen, fordelt på to dage, så hun kan handle og gå til fysioterapi. Derudover får Jens et aflastningsophold én weekend om måneden på et nærliggende plejehjem, så Lise kan besøge sine børnebørn i en anden by. Er Jens omfattet af ældreloven, gives hjælpen efter ældrelovens § 16 i stedet for servicelovens § 84. Lise spørger kommunen, om der er egenbetaling for afløsningen og for kost under opholdet, så parret ved, hvad det koster, før de siger ja.

Andre ordninger for pårørende

Afløsning og aflastning er ét af flere tilbud til pårørende. Har du et barn med handicap, kan du desuden undersøge støtte til hjælpemidler og merudgiftsydelse. Minetilskud.dk samler alle ordninger, fradrag og tilskud ét sted, så du kan finde den hjælp, du og din nærtstående har ret til.