Hjælp til depositum: 4 veje når du ikke kan betale selv

Kan du ikke betale depositum til en ny bolig, findes der fire veje til hjælp: beboerindskudslån fra kommunen til almene boliger, hjælp til flytning efter aktivloven, frivilligt lån eller garanti fra kommunen i særlige tilfælde, og en betalingsaftale med udlejeren. Hvilken vej der passer, afhænger af din indkomst og boligtypen. Her er de fire muligheder, betingelserne og den rækkefølge, du bør prøve dem i.

Vej 1: Beboerindskudslån (almen bolig)

Flytter du i en almen bolig, altså en bolig i en boligforening, kan kommunen låne dig hele beboerindskuddet via et beboerindskudslån. Kommunen har pligt til at yde lånet (et såkaldt pligtlån), hvis boligen er taget i brug 1. april 1964 eller senere, og din husstandsindkomst ved indflytning er under grænsen. Grænsen er fastsat i boligstøttelovens § 56 og er den samme i hele landet: I 2026 er den 302.677 kroner for en lejlighed og 205.040 kroner for et enkeltværelse, forhøjet med 53.100 kroner per barn til og med fire børn. Kommunen kan dog afslå, hvis den efter en samlet vurdering mener, at du ikke har behov for lånet, eller hvis du ikke har betalt et tidligere beboerindskudslån tilbage. Lånet er rente- og afdragsfrit de første fem år; derefter forrentes det med 4,5 procent og betales tilbage over ti år (fem år for et enkeltværelse).

Vej 2: Hjælp til flytning efter aktivloven (når lånet ikke kan bruges)

Kan du ikke få beboerindskudslån, for eksempel fordi boligen er for gammel, din indkomst er for høj, eller du flytter til en privat bolig med depositum, kan du søge kommunen om hjælp. Hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, herunder depositum, kan kun ydes efter aktivlovens § 85, ikke som en almindelig enkeltydelse efter § 81. Kommunen kan hjælpe, hvis flytningen forbedrer dine bolig- eller erhvervsforhold, for eksempel hvis du flytter til en billigere bolig, og hverken du eller din ægtefælle har råd til udgiften. Kommunen kan også hjælpe med rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold. Hjælpen gives af den kommune, hvor den nye bolig ligger. Det er en konkret vurdering, ikke en ret, og hjælp til boligindskud skal betales tilbage, når du bliver i stand til det (aktivlovens § 92). Modtager du kontanthjælp, vurderer kommunen også din økonomi konkret. Bemærk, at særlig støtte efter aktivloven er ophævet pr. 1. juli 2026 og ikke kan tilkendes nye modtagere.

Vej 3: Kommunegaranti og frivilligt lån

Flytter du i en almen bolig og er ikke omfattet af reglerne om pligtlån, for eksempel fordi din indkomst er over grænsen, kan kommunen vælge at give et lån eller stille garanti for et lån til beboerindskuddet (boligstøttelovens § 59). Ved privat udlejning giver boligstøtteloven kun adgang til lån til depositum i særlige tilfælde, for eksempel hvis du skal fraflytte din bolig på grund af byfornyelse (§ 60), eller hvis du har ret til flyttegodtgørelse efter lejeloven (§ 60 a). Spørg kommunen, om du er omfattet.

Vej 4: Betalingsaftale med udlejer

Den enkleste vej overses tit: Spørg udlejeren direkte, om depositum kan betales i rater over de første måneder. Mange private udlejere og boligforeninger siger ja, især hvis du ellers er en solid lejer. Det koster ikke noget at spørge, og en aftale på skrift er hurtigere end en kommunal sagsbehandling.

Regneeksempel: Mikkel skal have en lejlighed

Mikkel er 24, har fået en almen lejlighed og skal betale 18.000 kroner i beboerindskud, som han ikke har. Hans indkomst er under grænsen, og han søger også boligstøtte til huslejen. Boligen er fra 1978, så han har ret til et beboerindskudslån på hele 18.000 kroner. De første fem år betaler han hverken renter eller afdrag. Bliver han boende, betaler han derefter lånet tilbage over ti år med 4,5 procent i rente af restgælden. Betales det som et annuitetslån med lige store månedlige ydelser, svarer det til ca. 187 kroner om måneden, i alt ca. 22.400 kroner. Havde lejligheden været en privat bolig med depositum, havde han i stedet skullet søge hjælp til flytning efter aktivlovens § 85, som skal betales tilbage, eller lave en betalingsaftale med udlejeren.

Hvornår og hvor søger du?

Du søger om beboerindskudslån i den kommune, du flytter til. Ansøg i umiddelbar forbindelse med indflytningen; venter du for længe, kan du miste retten. Har du brug for hjælp til depositum efter aktivloven, søger du den kommune, hvor den nye bolig ligger, inden du skriver under på lejekontrakten. Søg altid, før udgiften opstår — har du allerede betalt depositummet selv, er det for sent. Du kan finde ansøgningsskemaer på kommunens hjemmeside eller via borger.dk.

Hvad koster det at bo i en almen bolig?

Udover beboerindskuddet betaler du husleje og eventuelt aconto til varme og vand. Mange lejere med lav indkomst kan søge boligstøtte, der kan dække en stor del af huslejen. Den tidligere særlige støtte til høje boligudgifter er ophævet pr. 1. juli 2026 og kan ikke tilkendes nye modtagere. Brug alle mulighederne og tjek, hvad du har ret til, inden du skriver under.

Én udgift, flere veje, og alt det andet

Depositum er ofte den første forhindring, men sjældent den eneste udgift, der kan hjælpes med. Minetilskud.dk er bygget til at finde dem alle: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er gjort enkelt og nemt at forstå, og som er bygget til at grave de skjulte og glemte tilskud frem, så du får de penge, der egentlig er dine, når du skal etablere dig i en ny bolig.

Tjek dine muligheder gratis på få minutter. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler alle tilskud og fradrag ét sted.