Fleksydelse 2026: Tidlig tilbagetrækning for fleksjobbere

Fleksydelse er en tidlig tilbagetrækningsordning for dig, der er ansat i fleksjob. Den svarer til efterløn, men er lavet specifikt til fleksjobbere. I 2026 er den højeste sats 22.035 kroner om måneden, og den gælder fra start for alle, der er født efter 30. juni 1959. Du skal have betalt fleksydelsesbidrag og opfylde en aldersgrænse for at få den. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark. Her forklarer vi, hvem der kan få fleksydelse, hvad den koster, og hvad den er værd.

Hvad er fleksydelse?

Fleksydelse er en ordning, der giver fleksjobbere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet et par år før folkepensionsalderen, på samme måde som efterløn gør det for personer i ordinært arbejde. Du kan se fleksydelse som efterlønnen for fleksjobbere: den sikrer, at du har en indkomst i de sidste år inden folkepensionen, selv om du ikke længere arbejder.

Ordningen administreres af Udbetaling Danmark og kræver, at du har betalt bidrag til fleksydelsesordningen. Fleksydelse kan ikke kombineres med fleksjob. Du må godt have andet arbejde ved siden af fleksydelsen, men arbejdet giver fradrag i ydelsen, og det må ikke være i et fleksjob.

Hvem kan få fleksydelse?

For at få fleksydelse skal du bl.a. opfylde disse krav. For det første skal du være visiteret til fleksjob af kommunen. For det andet skal du betale fleksydelsesbidrag, som i 2026 er 1.780 kroner i kvartalet, og som hovedregel have betalt fleksydelses- eller efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år, senest fra du fyldte 30 år. For det tredje skal du have nået fleksydelsesalderen, som er 64 år for personer født efter 30. juni 1959 og følger efterlønsalderen.

Du kan modtage fleksydelse i op til tre år, indtil du når folkepensionsalderen. Det er et vigtigt planningselement, at fleksydelsen maksimalt varer tre år, og valget om hvornår du starter har stor betydning for dit samlede beløb.

Fleksydelse vs. efterløn: hvad er forskellen?

Mange forveksler fleksydelse med efterløn, men det er to adskilte ordninger med separate tilmeldinger og bidrag. Efterløn er for personer i ordinært arbejde og kræver efterlønsbidrag. Fleksydelse er specifikt for fleksjobbere og kræver fleksydelsesbidrag. Satserne er nogenlunde ens — begge svarer til dagpengeniveauet — men vilkår og betingelser adskiller sig. Har du skiftet fra ordinært arbejde til fleksjob, skal du sikre dig, at du er tilmeldt fleksydelsesordningen, selv om du tidligere betalte efterlønsbidrag.

Satser i 2026

Den højeste sats, 100-procent-satsen, er 22.035 kroner om måneden svarende til 264.420 kroner om året. Er du født efter 30. juni 1959 — det gælder alle, der når fleksydelsesalderen i 2026 — får du den højeste sats fra start, uden at skulle vente. 91-procent-satsen på 20.052 kroner om måneden (240.624 kroner om året) gælder kun personer født før 1. juli 1959, og for dem født fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 kun, hvis de gik på fleksydelse tidligere end 3 år før folkepensionsalderen. Satserne svarer til dagpengenes højeste beløb efter sygedagpengeloven, og fleksydelsen kan højst udgøre et beløb svarende til din indtægt i beregningsperioden før overgangen. Pension og arbejde giver fradrag. Se også dagpenge.

Regneeksempel: Karen vælger det rigtige tidspunkt

Karen er født i 1962, har arbejdet i fleksjob som kontorassistent i 9 år og fylder 64 i 2026. Hun opfylder bidragskravet. Fordi hun er født efter 30. juni 1959, får hun 100-procent-satsen fra første dag — der er ingen gevinst ved at vente. Går Karen på fleksydelse, når hun fylder 64, modtager hun 22.035 kroner om måneden før skat (2026-niveau) frem til folkepensionsalderen på 67 år, altså i op til 3 år: 3 × 264.420 = 793.260 kroner i alt. Venter hun 2 år, får hun samme månedlige sats, men kun i 1 år: 264.420 kroner. Beløbene forudsætter, at hun ikke har pension eller arbejde, der giver fradrag, og at hendes indtægt i beregningsperioden var mindst lige så høj som satsen. Karen vælger at gå på fleksydelse straks.

Bidrag og tilmelding: sådan gør du

Du bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen, når kommunen giver Udbetaling Danmark besked om, at du er visiteret til fleksjob. Tilmeldingen har virkning fra den 1. i måneden efter visitationen, og Udbetaling Danmark orienterer dig om tilmeldingen og om muligheden for at melde dig ud. Er du visiteret til fleksjob uden at være tilmeldt, kan du tilmelde dig skriftligt hos Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark opkræver bidraget, som er 1.780 kroner i kvartalet i 2026, og bidraget skal fortsat betales, mens du modtager fleksydelse.

Når du vil gå på fleksydelse, skal du søge skriftligt hos Udbetaling Danmark. Kontakt Udbetaling Danmark for at få klarhed over, præcist hvornår du kan gå på fleksydelse, om du opfylder bidragskravet, og hvad din sats vil være.

Folkepension og overgang fra fleksydelse

Når du når folkepensionsalderen, stopper fleksydelsen og erstattes af folkepensionen. Din folkepension beregnes på baggrund af din bopælstid i Danmark og eventuelle pensionsopsparinger. Fleksydelsen i sig selv optjener ikke folkepension, men perioden med fleksjob, der gik forud, påvirker din ATP-sats. Husk at ansøge om folkepension i god tid — typisk 3 måneder før pensionsalderen — via Udbetaling Danmark.

Se hvad det betyder for dig

Din økonomi som fleksjobber, der nærmer sig tilbagetrækning, afhænger af flere ting: din fleksydelse, din pension og eventuelle tillæg. Minetilskud.dk gør det enkelt at se det hele samlet: skat, tilskud og fradrag forklaret i almindeligt dansk og med de ordninger, du måske ikke kender, fundet frem. Det er en af Danmarks nemmeste måder at sikre, at du får det, du har ret til, i overgangen til pension.

Regn dit billede igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og den fulde rapport samler alle dine muligheder et sted.