Opsat folkepension: Ventetillæg for at arbejde videre

Vil du fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan du opsætte (udskyde) din folkepension og optjene en venteprocent, som senere giver dig et ventetillæg. Hvor meget du får, afhænger af, hvor længe du udskyder, hvor gammel du er, når udbetalingen starter, og hvilken udbetalingsform du vælger. Kravet er, at du arbejder mindst 750 timer inden for et kalenderår. Men siden 2024 modregnes arbejdsindkomst ikke i folkepensionen — så for mange er det bedre at tage pensionen og arbejde ved siden af.

Hvad er opsat folkepension?

Opsat folkepension betyder, at du vælger at udskyde starten på din folkepension. I stedet for at modtage pension fra din folkepensionsalder venter du og optjener et ventetillæg. Når du senere begynder at få pensionen, er den varigt forhøjet med det optjente tillæg. Forhøjelsen gælder resten af dit liv.

Du kan opsætte folkepensionen i op til 120 måneder (10 år) i alt. Du anmoder Udbetaling Danmark om det, tidligst et halvt år før du når folkepensionsalderen. Har du arbejdet efter folkepensionsalderen uden at søge folkepension, kan du også — når du søger — bede om at få venteprocent med tilbagevirkende kraft, hvis du kan dokumentere timekravet. Du kan opsætte i to perioder: udskyde, få pension udbetalt en periode og derefter udskyde igen.

Timekravet: mindst 750 timer om året

For at optjene venteprocent skal du have haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer inden for et kalenderår. Udskyder du kun en del af året, bliver kravet tilpasset: Udskyder du fx fra 1. juli til 31. december, skal du arbejde mindst 375 timer. Opfylder du ikke timekravet for en periode, optjener du ikke venteprocent for den periode.

Det er vigtigt at holde styr på dine timer. Det er dit ansvar at dokumentere dem, hvis Udbetaling Danmark beder om det.

Hvor meget stiger pensionen?

Der er ingen fast procentsats pr. år. Du optjener en venteprocent, og den afhænger af tre ting: hvor længe du udskyder, hvor gammel du er, når du starter udbetalingen, og hvordan du vælger at få ventetillægget udbetalt. Udbetaling Danmark kan først beregne din venteprocent, når du vælger at få folkepensionen udbetalt, men du kan lave en vejledende beregning med Udbetaling Danmarks beregner "Beregn dit ventetillæg" på borger.dk.

Vælger du et livsvarigt ventetillæg, er venteprocenten antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, divideret med middellevetiden i hele måneder for personer på din alder, når opsætningen ophører. Jo længere du udskyder, og jo ældre du er ved start, desto højere bliver venteprocenten. Stigningen følger altså ikke en fast sats pr. år.

Du kan vælge mellem tre udbetalingsformer for ventetillæg optjent efter 1. juli 2018:

• Livsvarigt ventetillæg til din folkepension.
• 10-årigt forhøjet ventetillæg til din folkepension.
• Engangstillæg for dit grundbeløb plus et 10-årigt forhøjet ventetillæg til dit pensionstillæg.

Det livsvarige tillæg beregnes af hele folkepensionen — altså både grundbeløb og pensionstillæg. Ændrer dit pensionstillæg sig, ændrer ventetillægget sig også. Du skal betale skat af ventetillægget. Dør du, mens pensionen er opsat, beregnes der ingen venteprocent.

Opsætning eller pension og arbejde: hvad betaler sig?

Siden 1. januar 2024 modregnes din arbejdsindkomst ikke i folkepensionen. Det betyder, at du nu kan tage fuld folkepension og arbejde ved siden af. Tidligere var undgå modregning en vigtig grund til at opsætte. Den grund er væk nu.

For mange er det derfor mere fordelagtigt at tage pensionen og arbejde ved siden af i stedet for at opsætte den. Du sparer ikke pension op ved at udskyde — du bytter penge nu mod mere pension senere. Overvej også den skattefrie seniorpræmie, der ikke kræver opsætning.

Den vigtige ændring: arbejde modregnes ikke længere

Siden 1. januar 2024 modregnes din egen arbejdsindkomst ikke i folkepensionen. Det gælder, om du arbejder som lønmodtager eller selvstændig. Du kan altså få fuld folkepension og arbejde ved siden af.

Ægtefælles eller samlevers indkomst kan stadig have indflydelse på pensionstillægget, afhængigt af jeres samlede situation. Spørg Udbetaling Danmark om, hvad der gælder i jeres tilfælde.

Regneeksempel: Kirsten udskyder i to år

Kirsten når folkepensionsalderen og overvejer to muligheder: tage sin folkepension nu og arbejde ved siden af, eller opsætte i to år og få ventetillæg. Hun har en samlet folkepension på 16.000 kr. om måneden.

Vælger hun opsætning i 24 måneder, undværer hun 24 × 16.000 kr. = 384.000 kr. i de to år. Vælger hun livsvarigt ventetillæg, bliver hendes venteprocent 24 måneder divideret med middellevetiden i måneder for personer på hendes alder, når hun starter udbetalingen. Hendes månedlige ventetillæg bliver venteprocenten ganget med hendes folkepension.

Regnestykket betyder, at hvis Kirsten lever præcis så længe som middellevetiden, og pensionen ikke ændrer sig, får hun i alt de samme ca. 384.000 kr. tilbage i ventetillæg, som hun undværede (før skat). Lever hun længere, får hun mere; lever hun kortere, får hun mindre. Kirsten laver en vejledende beregning i Udbetaling Danmarks beregner, men beslutningen er ikke åbenlys, og hun vælger at tage pensionen og arbejde ved siden af i stedet.

Hvad sker der, hvis du fortryder?

Har du valgt at opsætte din folkepension, kan du til enhver tid vælge at starte udbetalingen. Du kontakter Udbetaling Danmark, og opsætningen ophører fra den 1. i måneden efter din anmodning. Pensionen sættes i gang med det ventetillæg, du har optjent. Du kan godt opsætte igen senere: Folkepensionen kan i alt opsættes to gange med pensionsudbetaling imellem, og samlet højst 120 måneder.

Se dit samlede pensionsbillede

Om du skal opsætte din folkepension afhænger af din samlede økonomi. Minetilskud.dk gør det nemt at se alle dine tilskud og fradrag samlet: skat, tilskud og fradrag forklaret enkelt, og med de oversete ordninger fundet frem. Tag det gratis tjek og se, hvad der giver mest mening for dig.