Førtidspension 2026: Hvem kan få den, og hvor meget?

Førtidspension er en varig ydelse til dig, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, så du ikke kan forsørge dig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob. I 2026 er satsen 22.053 kroner om måneden for enlige og 18.745 kroner for gifte og samlevende, før skat. Det er kommunen, der vurderer, om du opfylder betingelserne, efter din sag har været behandlet i et rehabiliteringsteam. Her får du forklaret, hvem der kan få førtidspension, og hvad du kan få.

Hvem kan få førtidspension?

Du kan få førtidspension, hvis din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat på grund af sygdom eller en funktionsnedsættelse, i et omfang, hvor du ikke kan forsørge dig selv i noget job, heller ikke et fleksjob. Nedsættelsen skal være varig. Er din arbejdsevne kun nedsat i en periode, for eksempel under behandling, har du ikke ret til førtidspension, men skal i stedet typisk have sygedagpenge.

Det er en betingelse, at alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne er afprøvet og udtømt, for eksempel gennem behandling, arbejdsprøvning eller et ressourceforløb.

Hvordan afgøres min sag?

Det er kommunen, der bevilger førtidspension, mens Udbetaling Danmark udbetaler den. Inden du kan få tilkendt førtidspension, skal din sag behandles i et rehabiliteringsteam. Det er et tværfagligt team med folk fra beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet, som ser på din samlede situation.

Til mødet må du gerne tage en bisidder med, for eksempel et familiemedlem eller din faglige organisation. Der bliver lavet en rehabiliteringsplan, som beskriver dit helbred, din erfaring og dine ressourcer.

Hvad med unge under 40 år?

Er du under 40 år, bliver førtidspension kun tilkendt i sjældne tilfælde. Det kræver, at det er dokumenteret, at din arbejdsevne ikke kan forbedres. Vurderer kommunen, at der stadig er mulighed for udvikling, skal du som udgangspunkt i et ressourceforløb i stedet. Ved meget alvorlige lidelser, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan reglen dog fraviges.

Reglen om ressourceforløb for unge bygger på et grundprincip om, at alle muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet skal afprøves, inden den varige ydelse bevilges. Det betyder i praksis, at mange unge med alvorlige lidelser gennemgår ét eller flere ressourceforløb, inden kommunen kan tilkende førtidspension — selv om lidelsen i udgangspunktet virker åbenlys.

Er du ung og i tvivl om, hvad din situation giver ret til, er det en god idé at søge vejledning hos kommunen eller din faglige organisation. Du har ret til at forstå, hvad der sker i din sag, hvad de konkrete krav er, og hvornår der kan ske en ny vurdering i rehabiliteringsteamet. En bisidder kan her gøre en stor forskel.

Hvad er et ressourceforløb?

Et ressourceforløb er et tilbud til dig, der er langt fra arbejdsmarkedet, men endnu ikke har fået udtømt alle muligheder. Det er en intensiv, tværfaglig indsats. Den kan vare fra et til fem år.

Under et ressourceforløb modtager du ressourceforløbsydelse. Den er typisk lavere end førtidspension. Formålet er at afklare, om du kan komme tættere på arbejdsmarkedet, selv i en begrænset form. Ressourceforløbet afsluttes med en ny vurdering i rehabiliteringsteamet.

Bliver det klart, at din arbejdsevne ikke kan forbedres, kan du herefter tilkendes førtidspension. Ressourceforløbet er altså ikke en straf — det er et krav om, at alle muligheder er prøvet, inden den varige ydelse bevilges.

Hvor meget kan du få i 2026?

Førtidspensionen er ét samlet beløb, der afhænger af, om du er enlig eller gift eller samlevende. Beløbet er fuldt skattepligtigt.

Hvem kan IKKE få førtidspension?

Førtidspension er en streng og varig ydelse, og der er en række situationer, der typisk diskvalificerer dig — selv om din situation i øvrigt er alvorlig:

• Din nedsættelse er midlertidig: Er din arbejdsevne kun nedsat i en periode — for eksempel under et behandlingsforløb — har du ikke ret til førtidspension. Du vil typisk i stedet have ret til sygedagpenge eller et ressourceforløb, mens situationen afklares.
• Alle muligheder er ikke udtømt: Kommunen skal afvise din ansøgning, hvis der stadig er behandlingsmuligheder, arbejdsprøvning eller rehabiliteringstilbud, der ikke er afprøvet. Førtidspension forudsætter netop, at alle realistiske veje til arbejdsmarkedet er forsøgt og udtømt.
• Du er under 40 år med et muligt udviklingspotentiale: Unge under 40 år tilkendes som udgangspunkt ikke førtidspension, hvis kommunen vurderer, at der stadig er et potentiale for forbedring af arbejdsevnen. Du vil typisk blive henvist til et ressourceforløb i stedet.
• Du kan varetage et fleksjob: Kan du arbejde blot få timer om ugen i et fleksjob — selv med massiv løntilskud og lav arbejdsintensitet — kan kommunen vurdere, at betingelserne for førtidspension ikke er opfyldt. Det er et centralt krav, at du heller ikke kan forsørge dig selv i et fleksjob.

En afvisning er ikke nødvendigvis en endelig afgørelse. Forværres din tilstand markant, eller afsluttes et ressourceforløb uden bedring i arbejdsevnen, kan sagen genoptages og vurderes på ny af rehabiliteringsteamet.

Næste skridt: hvad gør du nu?

Overvejer du at søge førtidspension, eller er du allerede i et forløb, er der konkrete handlingstrin, du bør tage:

• Kontakt din kommune: Det er kommunens jobcenter eller socialforvaltning, der behandler sagen. Start med at bede om en vejledningssamtale, så du forstår, hvilken vej din sag skal gå, og hvad der konkret kræves af dig.
• Saml din dokumentation: Lægeerklæringer, specialistvurderinger, journaler og resultater fra arbejdsprøvning eller ressourceforløb understøtter din sag. Jo mere grundigt dit forløb er dokumenteret, jo bedre er kommunens beslutningsgrundlag.
• Tag en bisidder med til mødet: Du har ret til at tage en bisidder med til mødet i rehabiliteringsteamet — et familiemedlem, en ven eller en repræsentant fra din faglige organisation. En bisidder hjælper dig med at huske det, der bliver sagt, og sikre at dine spørgsmål stilles og besvares.
• Undersøg boligstøtte: Bor du til leje, så undersøg, om du har ret til boligstøtte, og søg hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg efter lov om social pension ikke gives til nye førtidspensionister.

Førtidspensionen kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle eller samlever har indtægter ved siden af pensionen. Hvor meget afhænger af jeres samlede indkomst.

Hvilke tillæg kan du søge som førtidspensionist?

Førtidspensionen efter de nuværende regler er ét samlet beløb. Mange tror, at man som førtidspensionist kan få de samme tillæg som folkepensionister, men sådan er det ikke:

• Boligstøtte: Bor du til leje, kan du søge boligstøtte baseret på blandt andet huslejen og din indkomst.
• Hjælp til medicin, tandbehandling og sygebehandling: Har du ikke økonomisk mulighed for at betale en nødvendig udgift til fx medicin eller tandbehandling, som ikke kan dækkes efter anden lovgivning, kan kommunen give hjælp efter aktivlovens § 82. Det er en konkret vurdering.
• Medicintilskud: Det almindelige tilskud til receptpligtig medicin gælder også for dig.
• Helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg: Disse tillæg efter lov om social pension gives til folkepensionister – ikke til personer, der i dag tilkendes førtidspension. Har du fået tilkendt førtidspension før 2003, kan du dog fx søge helbredstillæg.

Søg de ordninger, du har ret til, hurtigst muligt, så du ikke går glip af penge.

Regneeksempel: Anna får førtidspension

Anna har en kronisk lidelse, der gør, at hun ikke kan arbejde, heller ikke i et fleksjob. Efter et langt forløb med behandling og arbejdsprøvning vurderer kommunens rehabiliteringsteam, at hendes arbejdsevne er varigt nedsat. Hun får tilkendt førtidspension. Som enlig får hun 22.053 kroner om måneden før skat – det svarer til 12 × 22.053 = 264.636 kroner om året.

Vi antager, at Anna har en trækprocent på 37 og bruger sit personfradrag på 54.100 kroner om året, dvs. ca. 4.508 kroner om måneden, mod pensionen. Så bliver skatten ca. (22.053 − 4.508) × 37 % = 6.492 kroner, og hun får ca. 22.053 − 6.492 = 15.561 kroner udbetalt om måneden. Din egen trækprocent afhænger af din kommune, så dit beløb kan afvige. Ved siden af søger Anna boligstøtte, fordi hun bor til leje. Helbredstillæg og personligt tillæg kan hun ikke få, fordi de kun gives til folkepensionister og til førtidspensionister tilkendt før 2003.

Se dit samlede billede

Førtidspension kommer ofte sammen med andre tilskud. Minetilskud.dk gør det nemt at se dem alle: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er gjort enkelt og til at forstå, og hvor de oversete og glemte ordninger kommer frem i lyset. Platformen er bygget til at finde de penge, der egentlig er dine, når økonomien er stram.

Regn dit billede igennem gratis, alle dine resultater med beløb vises gratis, og få hele overblikket samlet i din personlige rapport.