Merudgiftsydelse 2026: Økonomisk hjælp ved varig sygdom eller handicap

Har du en varigt nedsat funktionsevne, kan du få dækket de ekstra udgifter, din sygdom eller dit handicap giver dig i hverdagen. Ydelsen hed tidligere merudgiftsydelse, men skiftede navn til kompensationsydelse den 1. september 2025, og reglerne blev samtidig ændret. Kan du sandsynliggøre ekstraudgifter på mindst 6.960 kroner om året (580 kroner om måneden), får du et fast beløb på 1.155 kroner om måneden i 2026. Ydelsen er skattefri og afhænger ikke af din indkomst.

Kompensationsydelse i tal 2026

Hvad er merudgiftsydelse, nu kompensationsydelse?

Kompensationsydelsen dækker de nødvendige ekstraudgifter, du har som direkte følge af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet er at stille dig på linje med andre på din alder og i din livssituation, som ikke har de samme udgifter. Ydelsen gives efter servicelovens § 100 og er både skattefri og uafhængig af din indkomst.

Den 1. september 2025 skiftede ydelsen navn fra merudgiftsydelse til kompensationsydelse, og reglerne blev ændret. Mange søger stadig under det gamle navn — men det er den samme ordning under et nyt navn med lidt ændrede regler.

Konkrete eksempler på merudgifter

Merudgifter er de ekstraudgifter, du har ud over det, andre på din alder normalt har. Kommunen vurderer, hvad der er en nødvendig følgeudgift af din funktionsnedsættelse. Typiske eksempler er:

• Egenbetaling til medicin ud over tilskuddet.
• Kørsel til behandling, genoptræning eller uddannelse ud over det sædvanlige.
• Særlig kost efter lægens anvisning på grund af din sygdom.
• Hjælp til opgaver, du ikke selv kan klare på grund af funktionsnedsættelsen.
• Ekstra slid på tøj og sko som følge af dit handicap.
• Merudgifter til boligindretning, som ikke dækkes af andre ordninger.

Udgifter, der dækkes af andre ordninger — for eksempel hjælpemidler fra kommunen — tæller ikke med i merudgiftsopgørelsen.

Hvem kan få kompensationsydelse i 2026?

Du kan få kompensationsydelse, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen og har en varigt nedsat funktionsevne, der er af indgribende karakter i din hverdag. Det er en betingelse, at ekstraudgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen og ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Modtager du førtidspension efter de gamle regler fra før 2003, kan du som udgangspunkt ikke få kompensationsydelse, medmindre du har en borgerstyret personlig assistance. I stedet søges om helbredstillæg eller personligt tillæg.

Sådan beregnes ydelsen efter de nye regler

Med de nye regler fra september 2025 er der to grupper, og du vælger, hvilken du søger efter:

• Gruppe I: Kan du sandsynliggøre ekstraudgifter på mindst 6.960 kroner om året, altså i gennemsnit 580 kroner om måneden, får du et fast standardbeløb på 1.155 kroner om måneden i 2026. Du skal ikke dokumentere hver enkelt udgift, kun sandsynliggøre, at de samlet overstiger grænsen.
• Gruppe II: Kan du dokumentere ekstraudgifter på over 25.080 kroner om året, altså cirka 2.090 kroner om måneden, får du dine faktiske udgifter dækket plus et fast tillæg på 523 kroner om måneden.

De fleste med almindelige, men mærkbare merudgifter vil søge efter gruppe I, hvor det faste beløb gør sagsbehandlingen enkel.

Hvem kan ikke få kompensationsydelse?

Selvom ordningen er bred, er der situationer, der diskvalificerer eller begrænser retten til ydelsen:

• Midlertidig sygdom eller skade: Kompensationsydelsen kræver en varigt nedsat funktionsevne. Har du en forbigående sygdom eller en akut tilstand, du forventes at komme over, opfylder du ikke kriteriet. Det afgørende er, at funktionsnedsættelsen vurderes at have vedvarende konsekvenser for din hverdag — ikke blot en kortvarig periode med ekstraudgifter.
• Udgifterne dækkes allerede af anden lovgivning: Kan dine ekstraudgifter dækkes af en anden ordning — for eksempel hjælpemidler efter servicelovens § 112, medicintilskud, eller kommunal støtte til boligindretning — tæller de ikke med i merudgiftsopgørelsen. Formålet er at dække det, der ikke er dækket andetsteds. Du får ikke dobbeltkompensation for den samme udgift.
• Under 18 år eller over folkepensionsalderen: Ordningen er udelukkende for voksne mellem 18 år og folkepensionsalderen. Børn og unge under 18 år har separate ordninger via Barnets Lov, og folkepensionister søger i stedet helbredstillæg og personligt tillæg hos Udbetaling Danmark.
• Førtidspensionister på regler fra før 2003: Modtager du førtidspension efter de regler, der gjaldt inden 2003, kan du som udgangspunkt ikke få kompensationsydelse. Undtagelsen er, hvis du har en borgerstyret personlig assistance. I stedet er det helbredstillæg og personligt tillæg, der er de relevante ordninger for din gruppe.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder betingelserne, er det altid bedre at søge og lade kommunen vurdere din sag frem for at lade være. Mange modtager ydelsen, selv om de i første omgang troede, at de ikke var berettigede til den.

Hvad gør du nu? Næste skridt

Har du en varigt nedsat funktionsevne og ekstraudgifter i hverdagen, er her de konkrete næste skridt:

• Lav en liste over dine ekstraudgifter: Gennemgå de seneste måneder og skriv ned, hvilke udgifter du har, som andre på din alder normalt ikke har. Det kan være egenbetaling til medicin ud over tilskuddet, kørsel til behandling, særlig kost eller betaling for hjælp til opgaver, du ikke selv kan klare.
• Tjek, om du overstiger grænsen for gruppe I: Er dine ekstraudgifter på mindst 6.960 kroner om året i alt, kan du sandsynliggøre det over for kommunen og søge gruppe I. Du behøver ikke gemme hver eneste kvittering — det er nok at sandsynliggøre, at niveauet overstiger grænsen. En grov opgørelse over typiske månedlige udgifter er et godt udgangspunkt.
• Kontakt din kommunes socialforvaltning: Ring eller skriv til kommunen og fortæl om din situation og dine ekstraudgifter. Bed om en vurdering efter servicelovens § 100. Du behøver ikke kende paragraffen udenad — kommunen vejleder dig om, hvad de har brug for.
• Klag, hvis du får afslag: Et afslag fra kommunen er ikke det endelige ord. Du kan klage til Ankestyrelsen inden fire uger, og det er gratis. I en del sager omgøres afslaget. Søg eventuelt hjælp hos en patientforening eller et handicapforbund til at formulere klagen — de kender reglerne og kan løfte dit argument.

Regneeksempel: Peter med en kronisk sygdom

Peter har en kronisk sygdom, der giver ham ekstra udgifter til medicin og til kørsel til behandling. Han kan sandsynliggøre, at udgifterne samlet er på omkring 8.000 kroner om året — altså over grænsen på 6.960 kroner. Peter søger efter gruppe I og får det faste beløb på 1.155 kroner om måneden. Det giver:

• 1.155 kr. × 12 måneder = 13.860 kr. om året skattefrit.
• Peter skal ikke gemme og dokumentere hver kvittering, blot sandsynliggøre det samlede niveau over grænsen.

Ansøgning, revisitation og klage

Du søger kompensationsydelse hos din kommune. Kommunen foretager en individuel vurdering af din funktionsevne og dine ekstraudgifter. Du behøver ikke kende de præcise paragraffer — du skal blot beskrive din situation og dine udgifter.

Kommunen revisterer din sag med jævne mellemrum for at sikre, at ydelsen fortsat er korrekt. Mener du, at kommunens afgørelse er forkert, kan du klage til Ankestyrelsen inden fire uger efter modtagelse af afgørelsen. Det koster ikke noget at klage, og Ankestyrelsen behandler sagen fra bunden.

Se, hvad du kan have ret til

Kompensationsydelse er én af flere ordninger for mennesker med sygdom eller handicap, herunder også hjælpemidler fra kommunen. Minetilskud.dk samler dem alle ét sted og gør skat, tilskud og fradrag enkelt og forståeligt, uden at du skal kende paragrafferne. Platformen er bygget til at finde de oversete og glemte ordninger, så du får de penge, der egentlig er dine.

Regn dit samlede billede igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din fulde rapport samler alle tilskud og fradrag ét sted.