Hvor meget må du tjene som folkepensionist i 2026?

Du må tjene lige så meget, du vil, ved siden af folkepensionen, uden at miste hverken grundbeløb eller pensionstillæg. Siden 2023 modregnes din arbejdsindkomst nemlig ikke længere i folkepensionen. Det er en af de mest oversete regler for pensionister, og den betyder, at et deltidsjob ved siden af pensionen kan være ren gevinst. Her er, hvad der gælder for arbejde, hvad der stadig tæller med, og de tal, du skal kende.

Arbejdsindkomst modregnes ikke

Det korte svar: Din løn påvirker ikke din folkepension. Hverken grundbeløbet på 7.544 kroner eller pensionstillægget på op til 8.729 kroner for enlige sættes ned, fordi du arbejder ved siden af. Reglen blev indført for at gøre det attraktivt for folkepensionister at blive på arbejdsmarkedet, og den gælder al arbejdsindkomst, uanset hvor meget du tjener. Du kan altså tage et fast job, vikardage eller freelanceopgaver uden at skulle holde øje med en grænse for pensionens skyld.

Hvad tæller så stadig med?

Selvom løn er fritaget, påvirker andre indkomster fortsat pensionstillægget og din personlige tillægsprocent. Private pensionsudbetalinger som ratepension og livrente, ATP, renteindtægter og aktieindkomst tæller med, og jo mere du har af dem, jo mindre bliver pensionstillægget. Grundbeløbet til folkepensionister nedsættes derimod slet ikke på grund af indtægt. Din personlige tillægsprocent styrer helbredstillæg og varmetillæg, og også ældrecheck og mediecheck afhænger af din indkomst, så høj kapital- eller pensionsindkomst kan påvirke dem. Bemærk: Ved beregningen af den personlige tillægsprocent ses der kun bort fra op til 122.004 kroner om året i arbejdsindkomst. Tjener du mere, kan lønnen altså påvirke tillægsprocenten.

Husk skatten

Din pension og din løn lægges sammen, når skatten beregnes, og et arbejde oveni pensionen kan derfor skubbe din samlede indkomst op i et højere skattetrin. Det er dog kun skat af det, du reelt tjener, aldrig en modregning i selve pensionen. Til gengæld får du beskæftigelsesfradraget af din løn, som gør arbejdet mere værd, end skatteprocenten umiddelbart antyder.

Beskæftigelsesfradrag: du tjener mere end du tror

Når du arbejder som folkepensionist, får du automatisk beskæftigelsesfradrag. I 2026 er det 12,75 procent af din arbejdsindkomst, dog højst 63.300 kroner om året. Det er et ligningsmæssigt fradrag, som trækkes fra din skattepligtige indkomst – ikke direkte fra skatten. Værdien svarer derfor til din kommuneskat plus eventuel kirkeskat. Med en samlet kommune- og kirkeskat på fx 25 procent er det maksimale fradrag værd 63.300 × 25 % = 15.825 kroner om året. Tjener du 8.000 kroner om måneden som Kirsten i eksemplet nedenfor, giver det et fradrag på ca. 8.000 × 12,75 % = 1.020 kroner om måneden, og med 25 procent i kommune- og kirkeskat sparer du ca. 255 kroner i skat om måneden. Fradraget er automatisk — du skal ikke gøre noget særligt.

Tillæg der stadig kan reduceres: hold øje med kapitalpension

Arbejdsindkomst rører ikke din pension. Men andre indkomster kan stadig skære i dine tillæg. Udbetalinger fra ratepension, livrente og aldersopsparing tæller med i opgørelsen af pensionstillæg og din personlige tillægsprocent. Renteindtægter og aktieindkomst tæller med på samme måde. Din tillægsprocent styrer flere vigtige ordninger. Den afgør størrelsen af ældreckecken, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Har du store pensionsudbetalinger ved siden af arbejdet, kan du risikere at miste disse tillæg — selvom selve folkepensionen forbliver urørt. Det er vigtigt at kende forskel på de to.

Udskudt folkepension: en varigt større pension

Du kan vælge at opsætte (udskyde) din folkepension og fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen – i alt i op til 120 måneder. Mens pensionen er opsat, optjener du en venteprocent, hvis du har haft mindst 750 timers arbejde om året. Når opsætningen slutter, får du et tillæg til folkepensionen. Ved livsvarigt tillæg er venteprocenten antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, divideret med middellevetiden i måneder for personer på din alder, når opsætningen slutter. Har du fx folkepensionsalder 67 og opsætter i 12 måneder, så du er 68 ved ophøret i 2026, er venteprocenten 12 / 210 = 5,71 procent (210 måneder er middellevetiden for 68-årige, der bruges i 2026). Det kan betale sig, hvis du er rask og forventer at leve længe. Læs mere på siden om udskudt folkepension.

Regneeksempel: Kirsten arbejder to dage om ugen

Kirsten er 69, folkepensionist og arbejder to dage om ugen i en butik til 8.000 kroner om måneden. De 8.000 kroner rører ikke hendes folkepension; hun beholder både grundbeløb og fuldt pensionstillæg, fordi løn ikke modregnes. Hun betaler naturligvis skat af lønnen, men får beskæftigelsesfradrag, og pengene er reelt en ekstra indtægt oven i pensionen. Hendes nabo, der i stedet får udbetalt 8.000 kroner om måneden fra en stor ratepension, oplever det modsatte: Den indkomst tæller med og sætter hans pensionstillæg ned.

Din pensionsøkonomi, sat sammen rigtigt

Reglen om arbejdsindkomst er god nyhed, men den fulde pensionsøkonomi er tillæg, tilskud og fradrag, der spiller sammen. Minetilskud.dk gør det enkelt at få overblik: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er gjort nemt at forstå, og som er bygget til at finde både de kendte tillæg og de glemte og skjulte ordninger frem, så du får alle de penge, der egentlig er dine, uanset om du arbejder ved siden af pensionen eller ej.

Regn din samlede pensionsøkonomi igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler pension, tillæg og fradrag ét sted.