Varmetillæg 2026: Tilskud til varme som pensionist

Varmetillæg er et skattefrit tilskud til dine varmeudgifter, som du kan få som folkepensionist eller som førtidspensionist tilkendt før 2003. Du skal selv betale de første 6.300 kroner om året som enlig og 9.450 kroner som par. Af udgiften derover får du dækket en andel — 3/4, 1/2 eller 1/4 afhængigt af udgiftens størrelse — ganget med din personlige tillægsprocent. Din formue betyder ingenting, men du skal have en tillægsprocent over 0, den samme mekanisme der styrer ældrecheck og helbredstillæg. Her får du forklaret, hvordan varmetillægget virker, og hvem der kan få det.

Varmetillæg 2026 – satser og grænser

Varmetillæg er hjælp til udgifter til at varme din bolig op. Det dækker udgifter til el, gas, olie og andre former for brændsel, og også til opvarmning af vand. Det dækker derimod ikke drift og vedligeholdelse af selve varmeanlægget. Tillægget er skattefrit og bliver udbetalt hver måned sammen med din pension.

Du kan få varmetillæg, uanset om du bor i lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig, og uanset hvordan du varmer op. Der er kun én i husstanden, der kan få varmetillæg.

Hvad er varmetillæg?

Varmetillæg er en behovsprøvet ydelse administreret af Udbetaling Danmark. Behovsprøvningen sker ikke på baggrund af formue, men udelukkende på baggrund af din personlige tillægsprocent. Tillægsprocenten er det samme redskab, der afgør størrelsen af din personlige tillægspension og helbredstillægget. Jo højere tillægsprocent, jo mere varmetillæg kan du modtage.

Hvem kan få varmetillæg i 2026?

For at få varmetillæg skal du være folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt før 2003, og du skal have en personlig tillægsprocent over 0. Din formue har ingen betydning, så du kan få varmetillæg, selvom du har en opsparing.

Det vigtige at forstå er, at du altid selv betaler en del af varmeudgiften. Som enlig betaler du selv de første 6.300 kroner om året, og som par de første 9.450 kroner. Det er kun udgiften derover, du kan få tilskud til.

Hvor meget kan du få?

Størrelsen af dit varmetillæg afhænger af to ting: hvor stor din varmeudgift er, og hvad din personlige tillægsprocent er. Udbetaling Danmark beregner tillægget ud fra gennemsnittet af dine seneste tre års dokumenterede varmeudgifter. Du kan dog kun få tilskud til varmeudgifter op til 31.700 kroner om året, så udgifter derover tæller ikke med.

Tillægget dækker ikke hele udgiften over egenbetalingen. Det beregnes i trin: Du får 3/4 af den del af beregningsgrundlaget, der ligger over egenbetalingen og op til 19.100 kroner, 1/2 af den del, der ligger mellem 19.101 og 25.500 kroner, og 1/4 af den del, der ligger mellem 25.501 og 31.700 kroner (2026-niveau). Det beregnede tillæg ganges derefter med din tillægsprocent. Er den 100, får du det fulde beregnede tillæg. Er den 50, får du halvdelen. Tillægget afrundes til et beløb, der kan deles med 12.

En vigtig detalje ved fjernvarme og elvarme

Har du fjernvarme eller anden kollektiv varmeforsyning, trækkes der for nogle — bl.a. visse lejere — et standardfradrag på 10 procent fra varmeregningen til drift og vedligeholdelse af anlægget. For andre med kollektiv varmeforsyning er det hele varmeregningen, der tæller. Bruger du el eller gas til både varme og husholdning, trækkes desuden et fast standardfradrag fra til den del, der går til husholdningen: ved el 5.100 kroner om året for enlige og 6.800 kroner for andre, ved gas 1.000 kroner for enlige og 1.100 kroner for andre (2026-niveau). Det er værd at kende, så du ikke bliver overrasket over, at hele regningen ikke tæller med.

Regneeksempel: Erik som folkepensionist

Erik er folkepensionist, enlig og har en tillægsprocent på 100. Han har oliefyr, og hans dokumenterede varmeudgift er i gennemsnit 14.000 kroner om året. Han betaler selv de første 6.300 kroner. De resterende 7.700 kroner ligger alle i det første trin (op til 19.100 kroner), så tillægget er 3/4 af 7.700 = 5.775 kroner om året. Da tillægsprocenten er 100, får han hele beløbet, efter afrunding 5.772 kroner om året — svarende til 481 kroner om måneden, udbetalt skattefrit. Havde hans tillægsprocent været 50, ville tillægget have været 2.887,50 kroner, efter afrunding 2.892 kroner om året, altså 241 kroner om måneden.

Ansøg om varmetillæg – sådan gør du

Du søger om varmetillæg hos Udbetaling Danmark, enten via borger.dk med NemID eller MitID, eller ved at ringe til Udbetaling Danmark. Du skal bruge dokumentation for dine faktiske varmeudgifter de seneste tre år, typisk i form af årsopgørelser fra dit varmeselskab eller kvitteringer fra olieleverandøren.

Modtager du allerede varmetillæg, fastsættes det ud fra dit beregningsgrundlag, indtil der sker væsentlige ændringer — fx hvis gennemsnittet af dine seneste tre års varmeudgifter afviger med 10 procent eller mere, hvis din aktuelle udgift stiger med 10 procent eller mere, eller hvis du flytter eller skifter opvarmningsform. Et ændret beregningsgrundlag får virkning fra den 1. i måneden efter, at du har givet besked, så kontakt selv Udbetaling Danmark, hvis din varmeudgift er steget markant.

Hvem kan ikke få varmetillæg?

Selvom varmetillæg er bredt tilgængeligt for pensionister, er der situationer, der automatisk udelukker dig:

• Din personlige tillægsprocent er 0. Er din tillægsprocent 0, fordi din indkomst ud over pensionen er for høj, kan du ikke få varmetillæg. Det er den eneste indkomstbetingelse, men den er afgørende og kan ikke omgås.
• Din førtidspension er tilkendt efter 2003. Førtidspensionister på den nye ordning, der er tilkendt førtidspension fra 2003 og frem, er ikke omfattet af varmetillægsreglerne og kan ikke søge tillægget. Det er kun den ældre ordning, tilkendt før 2003, der er dækket.
• Dine varmeudgifter er under egenbetalingsgrænsen. Betaler du som enlig under 6.300 kroner om året i varmeudgifter, er der intet tilskudsgrundlag — du betaler selv hele beløbet, og der er intet at beregne tillæg af. Det samme gælder par, der betaler under 9.450 kroner om året.
• Du er ikke pensionist endnu. Er du stadig på arbejdsmarkedet, på dagpenge, kontanthjælp eller efterløn, falder du uden for målgruppen. Varmetillæg er udelukkende forbeholdt folkepensionister og den specifikke gruppe af førtidspensionister tilkendt ordningen før 2003.

Hvem kan få varmetillæg — lidt mere detail

At du kan få varmetillæg, selv om du har en opsparing, adskiller ordningen tydeligt fra mange andre pensionisttillæg. Formuegrænsen, der gælder for eksempel ældrecheck og helbredstillæg, er ikke relevant her overhovedet. Det eneste, der tæller for varmetillæg, er din personlige tillægsprocent — og den afhænger udelukkende af din indkomst ud over pensionen, ikke af hvad du har stående i banken.

Det er desuden værd at vide, at det er muligt at modtage varmetillæg, uanset om du bor i en lejelejlighed, en andelsbolig eller en ejerbolig. Ordningen gælder uafhængigt af boligform. Det er varmeudgiftens størrelse og din tillægsprocent, der er afgørende — ikke om du betaler husleje eller ejer din bolig selv.

Er I gifte eller samlevende pensionister i samme husstand, fastsættes der ét fælles varmetillæg for jer, og egenbetalingen er 1½ gange egenbetalingen for enlige, altså 9.450 kroner i 2026. Udbetaling Danmark kan vejlede jer om ansøgningen.

Næste skridt — hvad gør du nu?

• Trin 1 – Find din personlige tillægsprocent. Se din tillægsprocent på borger.dk eller i din pensionsopgørelse fra Udbetaling Danmark. Er den over 0, er du potentielt berettiget til varmetillæg.
• Trin 2 – Saml dokumentation for dine varmeudgifter. Du skal bruge årsopgørelser fra dit varmeselskab, elselskab eller olieleverandør for de seneste tre år. Har du ikke dem, kan du typisk rekvirere dem direkte hos leverandøren — de fleste har historik tilgængeligt digitalt.
• Trin 3 – Søg via borger.dk eller ring til Udbetaling Danmark. Du kan søge digitalt med MitID på borger.dk eller ringe direkte til Udbetaling Danmark og få hjælp til ansøgningen. Udbetaling Danmark kan også give dig en vejledende beregning, inden du indsender ansøgningen.
• Trin 4 – Er din varmeudgift steget markant? Giv besked. Modtager du allerede varmetillæg, men er din varmeregning steget med 10 procent eller mere i forhold til beregningsgrundlaget, kan du kontakte Udbetaling Danmark og anmode om en genberegning. Det kan give dig et højere månedligt skattefrit tillæg fremadrettet.

Se, om du kan få varmetillæg

Om du kan få varmetillæg, og hvor meget, afhænger af din varmeudgift og din tillægsprocent. Minetilskud.dk gør regnestykket enkelt: en platform, hvor skat, tilskud og fradrag er nemt at forstå, også for pensionister, der bare vil have et klart svar. Den er bygget til at finde de tillæg og tilskud, folk har glemt, så du får de penge, der egentlig er dine.

Regn dit billede som pensionist igennem gratis, alle dine resultater med beløb vises gratis, og få alle dine muligheder samlet i den fulde rapport.