Helbredstillæg: Tilskud til tandlæge, briller og fysioterapi som pensionist

Helbredstillæg er et tilskud, der dækker en del af dine sundhedsudgifter, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist med lav indkomst og en lille formue. Det dækker op til 85 procent af det, du selv skal betale til blandt andet medicin, tandlæge, fysioterapi og briller. Hvor stor en del du får, afhænger af din personlige tillægsprocent, og din formue må højst være 108.000 kroner.

Her får du forklaret, hvad helbredstillægget dækker, og hvem der kan få det.

Helbredstillæg i tal 2026

Hvad er helbredstillæg?

Helbredstillæg er hjælp til de sundhedsudgifter, du selv skal betale, altså den del, som det offentlige ikke allerede dækker. Det gælder udgifter, hvor der i forvejen gives offentligt tilskud, for eksempel til receptpligtig medicin, tandbehandling, fysioterapi og fodterapi.

Tillægget dækker op til 85 procent af din egenbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er 100. Er den lavere, får du en tilsvarende mindre andel. Har du for eksempel en tillægsprocent på 50, dækker helbredstillægget cirka 42 procent af udgiften.

Hvem kan få helbredstillæg i 2026?

For at få helbredstillæg skal du opfylde to økonomiske betingelser. Din indkomst ud over pensionen skal være lav nok til, at du har en personlig tillægsprocent over 0. I 2026 er tillægsprocenten 100 — altså fuldt tilskud — hvis din indkomst ud over pensionen er højst 35.700 kroner om året som enlig eller 70.600 kroner tilsammen som par. Over den grænse falder tillægsprocenten med 1 procentpoint for hver 635 kroner (enlig) eller 1.282 kroner (par), så den først når 0 ved en indkomst ud over pensionen på ca. 99.200 kroner som enlig og ca. 198.800 kroner som par. Derudover må din og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue højst være 108.000 kroner.

Er begge betingelser opfyldt, kan du søge helbredstillæg hos din kommune. Opfylder du de økonomiske betingelser for almindeligt helbredstillæg, har du løbende ret til tillægget, så længe du fortsat er berettiget. Formuegrænsen gælder både ved ansøgningen og ved den årlige formueopgørelse.

Hvad er en personlig tillægsprocent?

Din personlige tillægsprocent er et tal mellem 0 og 100, der afgør, hvor stor en del af helbredstillægget du får. Er den 100, får du de fulde 85 procent i tilskud. Tallet afhænger af, hvor stor en indkomst du har ud over din pension. Jo mere du har ved siden af pensionen, jo lavere bliver tillægsprocenten, og jo mindre får du i tilskud. Du kan se din tillægsprocent på borger.dk eller ved at kontakte din kommune.

Almindeligt og udvidet helbredstillæg

Der findes to typer. Det almindelige helbredstillæg dækker udgifter, hvor der i forvejen er offentligt tilskud, som medicin og en del tandbehandling. Det udvidede helbredstillæg dækker udgifter uden offentligt tilskud, som tandproteser, briller og fodbehandling. Her fastsættes tilskuddet ud fra de prisaftaler, din kommune har indgået, så beløbet kan variere fra kommune til kommune.

Regneeksempel: Bent hos tandlægen

Bent er folkepensionist med en tillægsprocent på 100 og en formue under grænsen. Han får en tandbehandling til tilskudsberettiget arbejde, hvor han efter det almindelige tilskud selv skal betale 2.000 kroner. Med helbredstillægget dækkes 85 procent af de 2.000 kroner, altså 1.700 kroner, så Bent selv ender med at betale 300 kroner. Havde hans tillægsprocent været 50, ville tilskuddet i stedet være cirka 850 kroner, og Bent ville betale 1.150 kroner af egne midler.

Kombinér med andre pensionisttillæg

Helbredstillæg er ikke det eneste tillæg, du kan have ret til som folkepensionist. Har du lav indkomst, kan du desuden søge folkepensionens tillæg, herunder varmetillæg og personligt tillæg. Disse tillæg beregnes også ud fra din personlige tillægsprocent. Det kan betale sig at søge dem alle på én gang, da kommunen i mange tilfælde kan behandle ansøgningerne samlet. Spørg på borger.dk eller kontakt din kommune for at få et overblik over, hvilke tillæg du konkret er berettiget til.

Hvem kan ikke få helbredstillæg?

Der er fire situationer, der typisk betyder, at du ikke kan få helbredstillæg, selvom du er pensionist:

• Din likvide formue er over grænsen. Er din og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue over 108.000 kroner, mister du retten til helbredstillæg, uanset hvor lav din indkomst ellers er.
• Din personlige tillægsprocent er 0. Har du en tillægsprocent på præcis 0, fordi din indkomst ud over pensionen er for høj, kan du ikke få helbredstillæg. En tillægsprocent på 0 lukker for alle pensionisternes behovsbestemte tillæg på én gang.
• Du er ikke folkepensionist eller førtidspensionist. Helbredstillæg er forbeholdt folkepensionister og førtidspensionister. Er du på efterløn, fleksydelse, dagpenge eller stadig i arbejde, kan du ikke søge helbredstillæg, selvom din indkomst er lav.
• Udgiften er ikke tilskudsberettiget. Helbredstillæg dækker kun de sundhedsudgifter, der i forvejen er tilskudsberettigede fra det offentlige. Alternativ behandling og andre udgifter, der falder helt uden for det offentliges tilskudssystem, er ikke dækket af hverken det almindelige eller udvidede helbredstillæg.

Hvad er helbredstillæg — lidt mere detail

Det er en almindelig misforståelse, at helbredstillæg er en fast ydelse, der udbetales automatisk. Det er det ikke. Tillægget er direkte knyttet til dine faktiske sundhedsudgifter, og du skal aktivt søge og dokumentere dem. Det betyder, at du skal gemme kvitteringer og opgørelser fra tandlæge, optiker og fysioterapeut og indsende dem som dokumentation, når du søger tillægget.

En anden vigtig detalje er, at helbredstillægget dækker din egenbetaling — det vil sige det, du selv betaler, efter at det sædvanlige offentlige tilskud er fratrukket. Hos tandlægen for eksempel modtager du allerede et tilskud fra den offentlige sygesikring, og det er kun den del, du selv skal betale efterfølgende, som helbredstillægget kan dække op til 85 procent af. Forstår du denne mekanisme, undgår du skuffelse over, at tillægget ikke dækker hele regningen.

Er du usikker på, om en bestemt behandling er dækket af dit helbredstillæg, er det altid en god idé at spørge din behandler eller kontakte din kommune, inden du bestiller tid. Det kan spare dig for en overraskelse i regningen bagefter og sikre, at du søger de rigtige ordninger.

Næste skridt — hvad gør du nu?

• Trin 1 – Find din personlige tillægsprocent. Du kan se den på borger.dk, i din pensionsoversigt fra Udbetaling Danmark eller ved at ringe til din kommune. Er den over 0, er du potentielt berettiget til helbredstillæg.
• Trin 2 – Tjek din formue. Er din likvide formue under grænsen på 108.000 kroner, er formuen ikke en hindring. Husk, at din bolig ikke tæller med som likvid formue. Likvid formue er bl.a. bankindestående, obligationer, aktier, investeringsbeviser, kontanter og andre værdipapirer.
• Trin 3 – Søg på borger.dk. Søg helbredstillæg digitalt på borger.dk med MitID. Hav dokumentation for dine sundhedsudgifter klar — kvitteringer og opgørelser fra dine behandlere — inden du indsender ansøgningen.
• Trin 4 – Søg alle pensionisttillæg samlet. Spørg din kommune, om du også kan ansøge om varmetillæg og personligt tillæg på samme tid, da kommunen i mange tilfælde kan behandle dem samlet og spare dig for ekstra ansøgninger og ventetid.

Se, hvad du kan få som pensionist

Helbredstillæg er ét af flere tillæg, du kan få som pensionist. På minetilskud.dk er hele det landskab gjort enkelt: skat, tilskud og fradrag samlet ét sted og forklaret, så det er til at forstå. Platformen er bygget til at finde de tilskud, folk har glemt eller aldrig har hørt om, så du får de penge, der egentlig er dine.

Regn dit samlede billede igennem gratis, alle dine resultater med beløb vises gratis, og få derefter din fulde rapport med alle tillæg og tilskud samlet.