Boligsikring eller boligydelse: Hvad er forskellen i 2026?

Boligsikring og boligydelse er begge boligstøtte, altså hjælp til huslejen, men de gives til forskellige mennesker. Boligsikring er for almindelige lejere under folkepensionsalderen, for eksempel lønmodtagere, studerende og folk på dagpenge eller kontanthjælp. Boligydelse er for folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning, og den er som regel højere.

Her får du forklaret, hvilken af de to der gælder for dig, og hvorfor pensionister ofte får mest.

Hvem kan få boligsikring?

Boligsikring er for lejere, der ikke er folkepensionister. Det gælder lønmodtagere, studerende, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister på den nye ordning. I 2026 kan du få op til omkring 4.200 kroner om måneden i boligsikring, og pengene udbetales som et tilskud, du beholder. Er der ingen børn i husstanden, kan boligsikringen dog som hovedregel højst udgøre 15 % af boligudgiften.

Hvor meget du kan få, afhænger af din indkomst, din husleje, boligens størrelse og antallet af beboere. De fleste får mindre end maksimum, fordi beløbet sættes ned efter indkomst. Læs mere om, hvorfor mange får mindre boligstøtte end forventet.

Hvem kan få boligydelse?

Boligydelse er for folkepensionister og for førtidspensionister, der har fået pension tilkendt før 2003. I 2026 kan du få op til 4.969 kroner om måneden. Boligydelse kan du få, uanset om du bor til leje eller i egen bolig, og det er en vigtig forskel fra boligsikring, som kun er for lejere.

Mange folkepensionister kender ikke alle de ydelser, de er berettiget til. Se også helbredstillæg og seniorpension, som kan kombineres med boligydelsen.

Regneeksempel: Karen på folkepension

Karen er 69 år, enlig og folkepensionist. Hun bor til leje i en lejlighed på 72 m² og betaler 6.800 kroner om måneden i rå husleje (uden varme, vand og el). Hendes samlede indkomst er 196.000 kroner om året, og hun har ingen formue af betydning. Sådan regnes hendes boligydelse ud med 2026-satserne:

• Årlig husleje: 6.800 × 12 = 81.600 kr. Som enlig medregnes kun 65 m² af de 72 m², så boligudgiften bliver 81.600 × 65/72 = ca. 73.667 kr.
• 75 % af boligudgiften plus et tillæg på 8.500 kr. giver ca. 63.750 kr. Hendes indkomst ligger under indkomstgrænsen på 201.400 kr., så der sker ingen nedsættelse for indkomst.
• Men hun skal mindst selv betale 11 % af sin indkomst, altså 21.560 kr. om året. Boligydelsen kan derfor højst blive 73.667 − 21.560 = ca. 52.107 kr. om året.

Karen får altså ca. 4.340 kroner om måneden i boligydelse. Fik hun i stedet boligsikring som en ordinær lejer uden børn med samme indkomst og husleje, ville boligsikringen højst kunne udgøre 15 % af boligudgiften — ca. 11.050 kr. om året eller ca. 920 kr. om måneden. Boligydelsens mere gunstige regler giver pensionister et klart løft.

Hvorfor pensionister ofte får mest

Boligydelsen har et højere loft og mere gunstige regler end boligsikringen. Det er ikke tilfældigt. Ordningen er lavet for at sikre, at pensionister med lav indkomst har råd til at blive boende. Pensionister kan desuden få ældrecheck og varmetillæg oveni. Derfor kan en pensionist typisk få mere i boligydelse, end en yngre lejer kan få i boligsikring for den samme bolig.

Formuen spiller også en mindre rolle, indtil den bliver ret stor. For boligydelse begynder en større formue først at påvirke beløbet, når den overstiger godt en million kroner.

Tilskud eller lån? Det afhænger af din bolig

Her er en detalje, mange overser. Bor du til leje, får du boligydelsen som et tilskud, du beholder. Bor du i ejer- eller andelsbolig, får du den i stedet som et lån, der først skal betales tilbage, når du sælger eller flytter. Boligsikring til lejere er derimod altid et tilskud.

Bor der en pensionist i husstanden? Så bør det være hende, der søger

Er I flere om at bo sammen, er det kun én person, der kan søge boligstøtte. Bor der en pensionist i husstanden, er det som regel en god idé, at det er pensionisten, der søger, for en pensionist vil normalt være berettiget til mere gennem boligydelsen end de øvrige gennem boligsikringen.

Formue og boligstøtte

Formuen tæller med i begge ordninger, men først over en vis grænse. I 2026 har en formue under 896.400 kr. ingen betydning for boligsikring, og under 1.060.300 kr. ingen betydning for boligydelse. Over grænsen lægges 10 % af formuen op til 1.793.000 kr. (boligsikring) eller 2.120.800 kr. (boligydelse) til din årsindkomst, og 20 % af formuen over det. Afkast af formue, fx positive renteindtægter, tæller desuden med i indkomsten.

Formuen omfatter blandt andet bankindestående, værdipapirer, værdien af en andelsbolig og ejendomsværdien af fast ejendom i Danmark. Gæld til realkredit og pengeinstitutter trækkes fra. Friværdien i en ejerbolig tæller altså med.

Har du taget et lån til ejendomsskat, trækkes restgælden fra i friværdien. Spørg Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl om, hvad der tæller med i din formue.

Find ud af, hvad der gælder for dig

Om du hører under boligsikring eller boligydelse, og hvor meget du kan få, afhænger af din situation. Det behøver ikke være indviklet: på minetilskud.dk er skat, tilskud og fradrag gjort enkelt, så du hurtigt kan se, hvad der gælder for netop dig.

Regn dit beløb ud gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler bagefter hele billedet ét sted.