Boligstøtte i andels- og ejerbolig: Sådan virker lånet

Bor du i andels- eller ejerbolig, kan du også få boligstøtte, men den udbetales som et lån, ikke som et tilskud. Det gælder folkepensionister og visse førtidspensionister, og lånet skal først betales tilbage, når du sælger eller flytter. Renten er lav, 1,60 procent i 2026, og for mange betyder ordningen, at man kan blive boende i sin egen bolig efter pension. Her er, hvordan lånet virker, hvem der kan få det, og forskellen på andels- og ejerbolig.

Hvorfor er det et lån og ikke et tilskud?

Boligstøtte til lejere gives som tilskud, du aldrig betaler tilbage. Men ejere og andelshavere har typisk en friværdi i boligen. Derfor gives støtten her som et lån med sikkerhed i friværdien. Du får pengene udbetalt løbende ligesom almindelig boligstøtte. Beløbet samles op som en gæld, der forfalder den dag boligen sælges, eller du flytter. Til gengæld er renten lav, og du mærker ikke lånet i din månedlige økonomi undervejs.

Hvem kan få boligstøtte som lån?

Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt pension før 1. januar 2003 får boligstøtten som boligydelse. Førtidspensionister efter 2003, seniorpensionister og stærkt bevægelseshæmmede får den som boligsikring. Her kan støtten være højere end normalt, fordi den for denne gruppe kan overstige de sædvanlige lofter. Du kan få lånet uanset din indkomst, men størrelsen afhænger af indkomst, boligudgift og boligens areal.

Andelsbolig og ejerbolig: to forskellige beregninger

For en andelsbolig beregnes støtten stort set som for en lejebolig, ud fra din boligafgift. For en ejerbolig beregnes den i stedet ud fra boligens udgifter: normalt 80 procent af renter og afdrag på lån i boligen, plus ejendomsskatter og et standardbeløb til vedligeholdelse. Husk, at du også kan trække renter fra i skat. I begge tilfælde skal du underskrive en gældserklæring, og ved ejerbolig tinglyses desuden en sikkerhed i boligen.

Regneeksempel: Grete i andelsboligen

Grete er 71 år, enlig folkepensionist og bor i en andelsbolig på 60 m² med en boligafgift på 6.500 kroner om måneden uden varme. Hendes samlede indkomst er 230.000 kroner om året, og hun har ingen formue af betydning. Sådan regnes hendes boligydelse ud med 2026-satserne:

• Årlig boligudgift: 6.500 × 12 = 78.000 kr. Boligen er under 65 m², så der sker ingen arealnedsættelse.
• 75 % af boligudgiften plus et tillæg på 8.500 kr. giver 67.000 kr. Hendes indkomst ligger 28.600 kr. over indkomstgrænsen på 201.400 kr., og 22,5 % heraf (6.435 kr.) trækkes fra. Det giver 60.565 kr.
• Men hun skal mindst selv betale 11 % af sin indkomst, altså 25.300 kr. Boligydelsen kan derfor højst blive 78.000 − 25.300 = 52.700 kr. om året.

Grete får altså ca. 4.390 kroner om måneden i boligydelse. Det er et lån, ikke et tilskud. Over 12 måneder opbygges en gæld på ca. 52.700 kroner. Renten er 1,60 procent i 2026 og tilskrives hver måned, så når gælden er nået op på det niveau, koster den ca. 840 kroner om året i renter, der lægges til gælden. Grete behøver ikke betale noget nu. Gælden forfalder først, når hun sælger andelen eller flytter. Pengene får hverdagen til at hænge sammen, og med den lave rente er det en fornuftig ordning for Grete.

Hvad sker der, når du sælger?

Når du sælger din bolig eller flytter, skal lånet tilbagebetales. Det sker automatisk i forbindelse med overdragelsen. Lån til andelsboliger afvikles ved, at foreningen holder pengene tilbage fra handlen. Ved ejerboliger trækkes beløbet fra provenuet. Har du oparbejdet en stor friværdi, er gælden typisk nem at håndtere. Er friværdien lille, bør du planlægge tidligt og tale med Udbetaling Danmark om dine muligheder.

Boligstøtte og ejendomsskatter: sådan vælger du

Der findes to forskellige lån til ejendomsskat, og de har forskellig betydning for boligstøtten:

• Lån til stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld fra og med 2024 (ejendomsskattelovens § 46). Den ordning gælder boligejere uanset alder, og den kan kombineres med boligstøtte.
• Lån til betaling af grundskyld (ejendomsskattelovens § 53) for bl.a. folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Har du det lån i boligen, kan du ikke samtidig få boligstøtte. Du kan tidligst få boligstøtte igen fra udgangen af det år, lånet er optaget, medmindre lånet indfries.

Overvejer du lånet efter § 53, så kontakt Udbetaling Danmark og bed dem beregne, hvad der giver mest i din konkrete situation. Svaret afhænger af din boligudgift, indkomst og forventede tid i boligen.

Søg boligstøtte: sådan gør du

Du søger boligstøtte som lån via borger.dk med MitID. Udbetaling Danmark beregner din støtte og sender dig en afgørelse. Ændrer din indkomst sig markant, skal du melde det til Udbetaling Danmark, da støtten reguleres derefter. Støtten udbetales månedligt. Husk at underskrive gældserklæringen og — ved ejerbolig — at sikre, at pantet tinglyses korrekt. Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl om processen.

Boligen er sjældent det eneste, du kan få

Boligstøtte som lån er én brik. Oveni venter helbredstillæg, varmetillæg og ældrecheck, som mange pensionister aldrig søger. Minetilskud.dk samler det hele ét sted og gør skat, tilskud og fradrag enkelt og nemt at forstå, så du får alle de penge, der egentlig er dine.

Regn dine muligheder som pensionist igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler alle tilskud og tillæg ét sted.