Efterløn 2026: Hvornår kan du gå, og hvor meget får du?

Efterløn er en frivillig ordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. I 2026 er efterlønsalderen 64 år — tre år før folkepensionsalderen på 67 år. Den højeste efterlønssats er 20.426 kroner om måneden før skat, det samme som den højeste dagpengesats. For at få efterløn skal du have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag i mange år. Her får du overblikket over, hvornår du kan gå, hvad du får, og hvordan arbejde og pension spiller ind.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet nogle år, før du går på folkepension. Det er en frivillig ordning, som du selv betaler til gennem din a-kasse. Når du når efterlønsalderen og opfylder betingelserne, kan du gå på efterløn og få udbetalt et fast beløb hver måned, indtil du overgår til folkepension.

I 2026 er efterlønsalderen 64 år. Den følger folkepensionsalderen og ligger tre år før den. Vil du i stedet stoppe arbejdet endnu tidligere, kan du overveje fleksydelse, som er en lignende ordning for folk på fleksjob, eller seniorpension, der er målrettet nedslidte.

Hvem kan få efterløn?

For at få efterløn skal du opfylde flere betingelser. Du skal have været medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år (er du født før 1978, gælder andre regler). Du skal have ret til dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du når efterlønsalderen, altså ikke være syg eller ude af stand til at arbejde. Og du skal opfylde et indkomstkrav på mindst 286.632 kroner inden for de sidste tre år.

Når du når efterlønsalderen, får du et efterlønsbevis fra din a-kasse. Beviset sikrer din ret til efterløn, også hvis du senere bliver syg, og giver dig mulighed for at optjene en skattefri præmie.

Hvor meget kan du få i 2026?

Den højeste efterlønssats i 2026 er 20.426 kroner om måneden før skat, svarende til den højeste dagpengesats, hvis du opfylder den såkaldte 2-års regel. Går du på efterløn, mens der stadig er tre år eller mere til folkepensionsalderen, og uden at bruge 2-års reglen, kan du højst få 91 procent af den sats, svarende til ca. 18.588 kroner. Du kan aldrig få mere end 90 procent af din tidligere indtægt.

Din sats beregnes ud fra de 12 måneder, hvor du har tjent mest inden for de sidste to år, og du får samme sats i hele efterlønsperioden.

2-års reglen og den skattefri efterlønspræmie

Venter du med at gå på efterløn i mindst to år efter, du har fået dit efterlønsbevis, og arbejder mindst 3.120 timer i perioden (svarende til 30 timer om ugen), får du to fordele. Du får den højeste sats, og du optjener ret til en skattefri præmie.

Den skattefri præmie optjener du ved at arbejde i stedet for at gå på efterløn. For hver 481 timers arbejde får du en præmieportion på 15.725 kroner i 2026. Du kan højst optjene 12 portioner, altså op til 188.700 kroner, som udbetales skattefrit, når du når folkepensionsalderen.

Hvordan påvirker arbejde og pension din efterløn?

Arbejder du, mens du er på efterløn, bliver du som udgangspunkt modregnet, dog med et lempeligt fradrag for de første cirka 45.000 kroner om året i 2026. Dine pensioner nedsætter også efterlønnen. Får du løbende udbetalinger fra en arbejdsmarkedspension, trækkes en stor del fra, og for øvrige pensioner som ratepension og aldersopsparing trækkes en procentdel af værdien, uanset om de bliver udbetalt eller ej.

Betaler du stadig efterlønsbidrag?

Du betaler efterlønsbidrag via din a-kasse. I 2026 er bidraget ca. 479 kroner om måneden. Bidraget er fradragsberettiget, og a-kassen regulerer det automatisk. Har du været ude af a-kassen i en periode, kan du mangle optjeningsår og dermed miste retten til den fulde efterløn — tjek din optjeningsstatus på minside hos din a-kasse.

Regneeksempel: Bente går på efterløn

Bente fylder 64 år i 2026 og har betalt efterlønsbidrag i 32 år. Hendes gennemsnitsindkomst de seneste 12 måneder er 38.000 kroner om måneden. Hun overvejer to muligheder.

Mulighed A: Hun går på efterløn med det samme. Hun opfylder ikke 2-års reglen og får 91% af den højeste sats, svarende til ca. 18.588 kroner om måneden. Det er under 90% af hendes tidligere løn, så satsen fastholdes.

Mulighed B: Hun arbejder to år mere, opfylder 2-års reglen og får 20.426 kroner om måneden — ca. 1.838 kroner mere per måned end i mulighed A. Derudover optjener hun 12 portioner skattefri præmie: 12 × 15.725 kr. = 188.700 kr., udbetalt ved overgang til folkepension. De to ekstra arbejdsår giver Bente samlet et markant bedre udgangspunkt for pensionsårene.

Se dit billede før pension

Din økonomi op til pension afhænger af mange ting. Minetilskud.dk gør det nemt at få styr på: skat, tilskud og fradrag forklaret enkelt og samlet ét sted, med de skjulte og glemte ordninger fundet frem sammen med de kendte. Det er en af Danmarks nemmeste måder at se, hvilke penge der egentlig er dine, før du træffer den store beslutning.

Regn dit billede igennem gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og den fulde rapport samler alle dine tilskud og fradrag ét sted.