Hjælp til enkeltudgifter: Når du står med en uforudset regning

13. juli 20264 min læsetid
Verificeret med officielle 2026-satser · minetilskud.dk-redaktionen

Er du kommet i en svær økonomisk situation, kan du søge din kommune om hjælp til en uforudset, men nødvendig regning. Det kaldes en enkeltydelse og gives efter aktivloven. Det kan for eksempel være depositum til en ny bolig, en huslejerestance, der truer med at få dig sat ud, eller nødvendig tandbehandling. Hjælpen er behovsprøvet, skattefri, og du skal som regel søge, før du får udgiften. Her får du forklaret, hvordan det virker.

Emne Detalje
HjemmelAktivlovens § 81
SkattefriJa
SøgInden du påtager dig udgiften
Hjælp til boligindskudSkal betales tilbage
Klagefrist til Ankestyrelsen4 uger fra afgørelse
Ikke tilLøbende forsørgelse eller gæld til det offentlige

Hvad er en enkeltydelse?

En enkeltydelse er økonomisk hjælp fra kommunen til en enkelt, nødvendig udgift, som du ikke selv kan betale. Den gives efter aktivlovens § 81 til dig, der har været ude for en ændring i din situation, en såkaldt social begivenhed, for eksempel sygdom, arbejdsløshed eller skilsmisse. Modtager du kontanthjælp, kan du også søge om enkeltydelse.

Hjælpen er tænkt som en sidste udvej. Kan du få dækket udgiften på anden måde, for eksempel gennem boligstøtte, beboerindskudslån eller ved at sælge en bil, skal du bruge de muligheder først.

Beregn dit tilskud hurtigt

Brug vores gratis beregnere til at finde ud af præcis hvad du kan få udbetalt.

Se alle beregnere

Hvornår kan du få hjælp?

Tre betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt. Du skal have været ude for en ændring i dine forhold, som du ikke selv har valgt. Det skal i afgørende grad forringe din og din families mulighed for at klare jer selv fremover, hvis du selv skal betale. Og udgiften skal være opstået som følge af et uforudset behov. En forudset udgift kan i særlige tilfælde også dækkes, hvis den er helt afgørende for jeres livsførelse, og du ikke har kunnet spare op til den.

Vigtigt: Du skal som regel søge, før du påtager dig udgiften. Har du allerede betalt eller aftalt at betale, kan du normalt ikke få hjælp.

Hvad kan du få hjælp til?

Du kan blandt andet søge om hjælp til udgifter omkring din bolig, som depositum, flytning eller en huslejerestance, hvis du er truet af at blive sat ud. Du kan også søge om hjælp til nødvendig sygebehandling, medicin eller tandbehandling, som ikke kan dækkes efter andre regler. Og du kan søge til udgifter i forbindelse med samvær med dit barn under 18 år, hvis barnet ikke bor hos dig.

Du kan ikke få enkeltydelse til løbende forsørgelse eller til at betale gæld til det offentlige, for eksempel til Skat.

Hvordan vurderer kommunen din økonomi?

Kommunen laver en konkret og individuel vurdering af din og en eventuel ægtefælles økonomi. De ser på, hvor meget du har tilbage, når dine faste, godkendte udgifter som husleje, el og varme er betalt. Det kaldes dit rådighedsbeløb. Kan du selv betale udgiften via din indtægt, opsparing, formue eller et lån, får du som udgangspunkt ikke hjælp.

Regneeksempel: Efter Louises skilsmisse

Louise bliver skilt og skal flytte til en mindre lejlighed, men hun kan ikke betale depositummet på 12.000 kroner. Fordi skilsmissen er en ændring i hendes forhold, og hun ikke selv kan betale, søger hun kommunen om en enkeltydelse, inden hun skriver under på lejekontrakten. Kommunen vurderer hendes økonomi og bevilger de 12.000 kroner. Da der er tale om boligindskud, skal Louise betale beløbet tilbage, men hun kan gøre det over en periode, der passer til hendes økonomi. En enkeltydelse til tandbehandling ville derimod ikke kræve tilbagebetaling.

Klageret: hvad gør du ved afslag?

Får du afslag, kan du klage til Ankestyrelsen inden for fire uger fra den dag, du modtog afgørelsen. Klagen er gratis. Ankestyrelsen behandler din sag fra bunden og kan omgøre kommunens beslutning. Det kan godt betale sig at klage, hvis du mener, betingelserne er opfyldt. Brug gerne en rådgiver hos din fagforening, hos a-kassen eller hos en socialrådgiver, der kan hjælpe dig med at formulere klagen.

Enkeltydelse som del af et større sikkerhedsnet

Hjælp til enkeltudgifter hænger tæt sammen med andre ydelser. Får du kontanthjælp, kan du søge om enkeltydelse oveni. Har du en lav indkomst, kan du også have ret til særlig støtte, der kan løfte dit rådighedsbeløb. Og er du folkepensionist, kan personligt tillæg dække bestemte udgifter. Sæt dig ind i alle muligheder, inden du søger — det giver det bedste overblik.

Se, hvad du kan få hjælp til

Hjælp til enkeltudgifter er ét af flere sikkerhedsnet. Minetilskud.dk samler dem alle og gør skat, tilskud og fradrag enkelt og nemt at forstå, så du hurtigt kan se dine muligheder, når det brænder på. Platformen er blandt Danmarks bedste til at finde de oversete og glemte ordninger, så du får de penge, der egentlig er dine.

Få overblik gratis, alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler resten ét sted.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en enkeltydelse?+

Økonomisk hjælp fra kommunen til en enkelt, nødvendig udgift, du ikke selv kan betale, efter aktivlovens § 81. Den gives, hvis du har været ude for en ændring i din situation.

Hvad kan man få hjælp til?+

Blandt andet depositum, flytning, huslejerestance, nødvendig tandbehandling eller medicin, og udgifter til samvær med børn. Ikke til løbende forsørgelse eller gæld til det offentlige.

Skal jeg søge, før jeg betaler?+

Ja. Du skal som regel søge, før du påtager dig udgiften. Har du allerede betalt, kan du normalt ikke få hjælp.

Er hjælpen skattefri?+

Ja, enkeltydelser er skattefri. Hjælp til boligindskud skal dog betales tilbage senere.

Kan man klage, hvis kommunen giver afslag på en enkeltydelse?+

Ja, du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen inden for fire uger fra du modtog afgørelsen. Ankestyrelsen kan omgøre kommunens beslutning, så det kan godt betale sig at klage, hvis du mener, betingelserne er opfyldt.

Hvad sker der, hvis jeg allerede har betalt regningen?+

Har du allerede betalt udgiften, inden du søgte, kan du som udgangspunkt ikke få hjælp. Reglen er klar: du skal søge, inden udgiften opstår. I ganske særlige tilfælde, for eksempel akut sygdomsbehandling, kan kommunen se bort fra reglen, men det er undtagelsen.