Aflastning 2026: Få pusterum som pårørende
Aflastning er hjælp til dig, der passer en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet, så du kan få et pusterum. Kommunen kan give aflastning uden for hjemmet, hvor din nærtstående kommer på et aflastningso
Verificeret med officielle 2026-satser · minetilskud.dk
Aflastning er hjælp til dig, der passer en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, så du kan få et pusterum. Kommunen kan give afløsning i hjemmet, hvor en hjælper overtager pasningen, mens du er væk, eller aflastning uden for hjemmet, hvor din nærtstående kommer på et midlertidigt ophold. Ordningen er til for din skyld som pårørende — ikke kun for den, du passer. Her er alt du skal vide om aflastning og afløsning efter servicelovens § 84.
| Oplysning | Detalje |
|---|---|
| Lovgrundlag | Servicelovens § 84 (for ældre omfattet af ældreloven: ældrelovens § 16) |
| Afløsning (i hjemmet) | Hjælper overtager pasningen, mens du er væk |
| Aflastning (uden for hjemmet) | Din nærtstående tager på midlertidigt ophold |
| Hvem kan søge | Pårørende der passer nærtstående med betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom |
| Pris | Kommunen kan i visse tilfælde opkræve betaling — spørg din kommune |
| Klage | Inden 4 uger efter, at du har fået afgørelsen; klagen sendes til kommunen, der genvurderer sagen, før den går til Ankestyrelsen |
Hvad er aflastning?
At passe en nærtstående er krævende. Aflastning skal sikre, at du kan holde fri og hvile, så du kan blive ved. Hjælpen gives efter servicelovens § 84 — eller efter ældrelovens § 16, hvis den, du passer, er omfattet af ældreloven — og findes i to former. Afløsning foregår i hjemmet: En kommunal hjælper overtager pasningen et par timer, mens du handler, ser venner eller bare trækker vejret. Aflastning foregår uden for hjemmet: Din nærtstående kommer på et aflastningsophold — for eksempel et par dage på en institution — så du får en længere pause. Begge former er ligeværdige og gives efter behov.
Hvem kan få aflastning?
Ordningen er til pårørende, der passer en nærtstående med en betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Det gælder forældre, der passer et barn med handicap. Det gælder voksne, der passer en ægtefælle eller forælder. Pasningen skal være så krævende, at der er brug for et pusterum for at kunne fortsætte. Kommunen vurderer behovet ud fra jeres samlede situation. Den afgørende pointe: aflastning gives af hensyn til dig som pårørende — ikke kun til den, du passer.
Hvad koster aflastning?
Efter serviceloven kan kommunen i visse tilfælde opkræve betaling for hjælp efter § 84, og der er fastsat særlige regler om betaling for blandt andet afløsning og aflastning. Hvad du eventuelt skal betale, afhænger derfor af din situation og din kommunes praksis. Spørg din kommune, før du takker ja eller nej, så du kender prisen på forhånd.
Aflastning som en del af andre ordninger
Aflastning kan stå alene eller indgå i en større pakke. For børn med handicap kan aflastning supplere dækning af merudgifter eller være en selvstændig bevilling. For voksne kan afløsning i hjemmet kombineres med en BPA-ordning eller hjemmehjælp. Passer du en nærtstående via reglerne om pasning af nærtstående, kan der stadig gives aflastning oveni. Ordningerne udelukker sjældent hinanden — spørg altid din sagsbehandler.
Sådan søger du om aflastning
Du kontakter din kommunes socialforvaltning og anmoder om en udredning. Det er en god idé at ringe eller skrive og beskrive situationen konkret. Kommunen er forpligtet til at udrede behovet og træffe en skriftlig afgørelse. I udredningen kigger kommunen på, hvad pasningen indebærer, og om det giver ret til aflastning. Du har ret til en skriftlig begrundelse. Er du i tvivl, kan du tage en bisidder med til mødet med kommunen.
Beregn dit tilskud hurtigt
Brug vores gratis beregnere til at finde ud af præcis hvad du kan få udbetalt.
Regneeksempel: Mette får weekendpusterum
Mette passer sin mand, der efter en hjerneskade har brug for hjælp hele døgnet. Det er kærligt, men opslidende. Efter en henvendelse til kommunen bevilges der aflastning én weekend om måneden: Mettes mand kommer på et aflastningsophold fra fredag til søndag, mens Mette sover ud, ser sine børnebørn og henter kræfter. Derudover får hun afløsning to timer tre gange om ugen i hjemmet, så hun kan handle og passe sig selv. Mette spørger kommunen, om der er egenbetaling, så hun kender udgiften på forhånd. Ordningen er dét, der gør, at Mette kan blive ved med at være der for sin mand.
Klagemuligheder ved afslag
Får du afslag, har du ret til at klage til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Klagen sender du til kommunen, som først skal vurdere, om du kan få helt eller delvist medhold. Hvis ikke, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. Skriv hvad du er uenig i, og tilføj nye oplysninger, hvis de findes. Mange afslag bliver omgjort ved klage, særligt hvis situationen er mere belastende end kommunen har forstået.
Tabt arbejdsfortjeneste og andre rettigheder
Aflastning er kun én af de muligheder, der findes som pårørende. Har du måttet gå ned i tid på grund af pasningen, kan du undersøge tabt arbejdsfortjeneste. Har du afholdt udgifter til for eksempel medicin eller hjælpemidler, kan der være dækning for det også. Minetilskud.dk samler alle tilskud, fradrag og ordninger ét sted og gør det enkelt at se, hvad du og din nærtstående kan have ret til.
Pårørende har ret til hjælp
At være pårørende er en stor opgave. Systemet er lavet til at hjælpe — men du skal selv søge. Brug minetilskud.dk til at få overblik over skat, tilskud og fradrag. Platformen finder de glemte og oversete ordninger frem, så du ikke mister det, der egentlig er dit. Tjek dine muligheder gratis på få minutter.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er aflastning?+
Hjælp til dig, der passer en nærtstående, så du kan få et pusterum. Afløsning foregår i hjemmet, mens du er væk et par timer; aflastning foregår uden for hjemmet på et aflastningsophold.
Hvem kan få aflastning?+
Pårørende, der passer en nærtstående med en betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, og hvor pasningen er så krævende, at der er behov for aflastning. Kommunen vurderer behovet efter servicelovens § 84.
Hvad er forskellen på aflastning og afløsning?+
Afløsning er i hjemmet, hvor en hjælper overtager pasningen, mens du er væk. Aflastning er uden for hjemmet, hvor din nærtstående kommer på et midlertidigt ophold. Begge gives efter servicelovens § 84.
Skal man selv betale for aflastning?+
Det kan du være nødt til. Efter serviceloven kan kommunen i visse tilfælde opkræve betaling for hjælp efter § 84. Spørg din kommune, hvad du eventuelt skal betale i din situation.
Hvordan søger man om aflastning?+
Du kontakter din kommunes socialforvaltning og anmoder om en udredning af behovet. Kommunen vurderer situationen og træffer en skriftlig, begrundet afgørelse. Du har ret til at få afgørelsen skriftligt.
Kan man klage, hvis kommunen giver afslag på aflastning?+
Ja. Du kan klage til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. Klagen sendes til kommunen, som først genvurderer sagen og sender den videre til Ankestyrelsen, hvis du ikke får medhold. Tilføj gerne nye oplysninger.
Kilder og referencer
- Borger.dk — aflastning og afløsning til pårørende
- Servicelovens § 84 om aflastning og afløsning (Retsinformation)
- Lov om social service, LBK nr. 641 af 1. juli 2026, §§ 84 og 161 (Retsinformation)
- Ældreloven § 16 om afløsning og aflastning (Retsinformation)
- Retssikkerhedsloven §§ 66-67 om klage (Retsinformation)
- Socialstyrelsen — vejledning om aflastning til pårørende
