Børneopsparing: Skattefrit afkast med op til 6.000 kr. om året

En børneopsparing er en opsparingskonto, hvor afkastet er skattefrit. Du kan indsætte op til 6.000 kroner om året og højst 72.000 kroner i alt per barn. Kontoen kan oprettes fra barnets fødsel og senest i det år, barnet fylder 14, og pengene udbetales skattefrit, når den aftalte bindingsperiode udløber — tidligst når barnet fylder 14 år og senest i det år, barnet fylder 21 år. Det er en af de enkleste og mest fordelagtige opsparingsformer i Danmark, og den bliver ofte overset.

Hvad er en børneopsparing?

En børneopsparing er en særlig konto til børn. Du opretter den i en bank eller et pengeinstitut. Der kan kun oprettes én konto per barn, og den skal lyde på barnets navn. Du kan oprette den til dine egne børn, børnebørn eller oldebørn — adoptiv-, sted- og plejeforhold sidestilles med naturligt slægtskab.

Kontoen er bundet i en aftalt bindingsperiode på mindst 7 år. Bindingsperioden kan tidligst udløbe, når barnet fylder 14 år, og senest i det år, barnet fylder 21 år. Pengene kan ikke hæves undervejs. Det er meningen, at opsparingen skal vokse i fred over mange år.

Det der gør børneopsparingen speciel, er skatten. Afkastet er fuldstændigt skattefrit. Det gælder renter, aktiegevinster og udbytte. Det er meget sjældent i det danske skattesystem. Normalt betaler du 27 procent i skat af aktieafkast op til 79.400 kroner om året (2026-grænse). På en børneopsparing betaler du nul.

Kontoen kan oprettes fra barnets fødsel. Senest skal den oprettes i det kalenderår, barnet fylder 14. Du kan indbetale på kontoen, indtil bindingsperioden udløber — inden for loftet på 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt.

Hvad kan du indsætte, og hvad er det værd?

Loftet på 6.000 kroner om året er lavt. Men det skattefrie afkast gør det alligevel meget attraktivt. Over 12-17 år vokser pengene hurtigt, når renterne og afkastet reinvesteres uden skattefradrag undervejs.

Det skattefrie afkast er den store fordel

Forestil dig to konti. Begge starter med de samme indbetalinger. Den ene er en børneopsparing. Den anden er en almindelig investeringskonto.

På den almindelige konto betaler du skat hvert år. Det er typisk 27-42 procent af afkastet. Det betyder, at mindre reinvesteres. Og dermed vokser kontoen langsommere.

På børneopsparingen betaler du ingen skat undervejs. Alt afkastet reinvesteres. Det giver en kraftig renters-rente-effekt over mange år.

Forskellen ser lille ud i starten. Men over 15-20 år kan den udgøre 15.000-25.000 kroner i forskel på to ellers ens investeringer. Det er skattefrihedens magt. Se også dit personfradrag for at forstå barnets egne skatteforhold, når det bliver voksent.

Hvad kan du investere pengene i?

En børneopsparing er ikke bare en bankkonto. Du kan investere pengene. De fleste banker tilbyder aktier, obligationer og investeringsfonde via børneopsparingen.

Vælger du at lade pengene stå som kontantopsparing, tjener du kun bankens indlånsrente. Det er typisk lavt. Investeringer i aktier og fonde giver historisk set et højere afkast over tid. Men der er også risiko for tab. Det er vigtigt at forstå, inden du investerer.

De fleste familier vælger en bred aktieindeksfond. Den spreder risikoen og kræver ikke løbende styring. Banken kan rådgive dig om de konkrete muligheder. Det er en god idé at spørge, hvilke fonde der er tilgængelige, og hvad de koster i gebyrer.

Husk, at gebyrer spiser af afkastet. Et gebyr på 0,5 procent om året lyder småt. Men over 15-20 år kan det koste dig 10.000-15.000 kroner i tabt afkast. Find en fond med lave omkostninger.

Regneeksempel: Lars og Mette opretter en børneopsparing til Sofie

Lars og Mette får en datter, Sofie. De beslutter sig for at oprette en børneopsparing fra dag ét. De indsætter 6.000 kroner om året i 12 år. Det er det maksimale. Samlet indsætter de 72.000 kroner.

De aftaler med banken, at bindingsperioden først udløber, når Sofie fylder 21, og investerer pengene i en global aktieindeksfond. Afkastet er ikke garanteret, men regner vi med et gennemsnitligt afkast på 7 procent om året, og sætter de de 6.000 kroner ind i starten af hvert af de første 12 år, vokser kontoen med renters rente til ca. 211.000 kroner, når Sofie fylder 21 (6.000 kr. × summen af 1,07¹⁰ til 1,07²¹ ≈ 211.136 kr.).

Afkastet er ca. 139.000 kroner (211.136 − 72.000). Hele afkastet er skattefrit i bindingsperioden. Havde pengene i stedet stået på en almindelig investeringskonto, skulle der løbende betales skat af afkastet, så mindre ville blive geninvesteret. Sammenlign fx med en aktiesparekonto.

Sofie fylder 21 og modtager ca. 211.000 kroner skattefrit. Pengene kan bruges til studie, bolig eller en god start på voksenlivet.

Hvornår skal du oprette kontoen?

Jo tidligere, jo bedre. Renter og afkast vokser eksponentielt. Det vil sige, at pengene vokser hurtigere og hurtigere, jo længere tid de arbejder.

Indsætter du 6.000 kroner det første leveår, har de 21 år til at vokse. De samme 6.000 kroner indsat i det 13. leveår har kun 8 år. Forskellen i slutbeløb er meget stor.

Kontoen skal senest oprettes i det år, barnet fylder 14. Venter du til da, mister du mange år med skattefrit afkast. Det er en dyr fejl at udsætte det.

Du kan godt oprette kontoen og lade den stå med et lille beløb, mens du overvejer investeringsstrategien. Det vigtigste er at få kontoen oprettet tidligt.

Hvad sker der, hvis du indsætter for meget?

Loftet er 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt. Det er et loft i loven: Der kan ikke indskydes mere på en børneopsparingskonto, uanset hvem der indbetaler.

Det er en god idé selv at holde styr på, hvor meget der er indsat i årets løb. Har familiemedlemmer indbetalt på kontoen, tæller deres indbetalinger med i loftet.

Mange familier laver aftaler med bedsteforældre om at bidrage til børneopsparingen. Det er helt lovligt — indskud kan foretages af barnet selv og af slægtninge i opstigende linje, fx forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Men husk: Alle bidrag tæller med i det samlede loft på 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt. Der er kun én konto per barn, og alle bidrag til den ene konto deles om loftet.

Børneopsparing og gaveafgift

Bedsteforældre og oldeforældre må gerne indbetale på barnets børneopsparing. Men pas på med store beløb. Gaver over en vis grænse udløser gaveafgift.

I 2026 kan forældre og bedsteforældre (lige linje op og ned) hver give barnet op til 80.600 kroner om året afgiftsfrit. Gaver mellem svigerforældre og svigerbørn har derimod et lavere bundbeløb på 28.200 kroner per giver. Beløb over disse grænser koster 15 procent i gaveafgift. Arv fra bedsteforældre til børnebørn er en anden sag: Her er boafgiften 15 procent af den del af boet, der overstiger bundfradraget på 392.300 kroner i 2026.

Indbetaler bedsteforældre 6.000 kroner om året til børneopsparingen, er det langt under grænsen. Det udløser ingen gaveafgift og er en skattefri og effektiv gave til barnet.

Andre tilskud til familier med børn

Børneopsparing er ét af mange redskaber for familier med børn. Det er sjældent det eneste, du kan gøre for din families økonomi.

Børnetilskud og børneydelse er faste månedlige udbetalinger fra staten til familier med børn. Du søger ikke om dem — de kommer automatisk. Friplads i daginstitution kan spare dig tusindvis af kroner om måneden, hvis din indkomst er lav nok. Boligstøtte kan give et stort tilskud til huslejen. Og fradrag for fagforening og a-kasse spiller alle sammen.

Minetilskud.dk gør det enkelt at finde dem alle. Skat, tilskud og fradrag gjort nemt at forstå. De glemte og skjulte ordninger fundet frem, så du får de penge, der egentlig er dine.

Tjek dine muligheder som familie gratis. Alle dine resultater med beløb vises gratis, og din personlige rapport samler dem ét sted.